Det er endelig stoppet med at regne. Det er jeg svært tilfreds med, for det betyder, at det igen er muligt at tage en morgenvandring i haven. Blomster og frugter skal inspiceres, dufte skal sanses og kaffe skal drikkes.
Snegle gider jeg ikke tælle, ligesom jeg ikke gider sukke over, at sommerblomster er slået i stykker af regnen. De kommer igen. Om lidt, når sommeren returnerer, vælter de frem med nye knopper, blomsterflor og afløsere i form af de Georginer, der står på spring nede i bedet.
I dag skal vi have gæster. Gode venner, vi ikke har set i lang tid, kommer forbi til hyggelige timer omkring spisebordet og jeg kan næsten ikke vente. Jeg glæder mig meget. Jeg vil bage hindbærkage. Måske gør jeg også klar til lidt brød. Ingen kan vide, hvad sådan en formiddag i køkkenet kan føre med sig, men der er stor risiko for at blive smidt ud af chefkokken, så jeg planlægger ingenting, men improviserer undervejs.
Måske skulle jeg også lige finde en støvsuger? Hvad? Nej, du har ret. Det er jo bagefter, behovet er størst ;-)
6 kommentarer
Sole
1. august 2010 at 00:59Det med støvsugeren: “lige mine ord! :-)
Liselotte
1. august 2010 at 09:52Man må godt være praktisk, Sole ;-)
Sidse
31. juli 2010 at 11:14Har lige vinket til mine gæster “Farvel”..dejligt med haveselskab. Nyd det. (C:
Liselotte
1. august 2010 at 09:52Sidse, det er bare dejligt med gæstebud. Jeg elsker det :-)
Lisbeth Bula
31. juli 2010 at 08:52God (tørr) lørdag. Med chef i huset er du vel garantert god mat! Kake…. brød….. kanskje jeg må inn og sette en deig nå!
Liselotte
31. juli 2010 at 09:02Lisbeth Bula, en dej kan man altid lige røre sammen, ikke? ;-)
God lørdag til dig :-)