Fra Frejus til Vers sur Lot

Den dag da festlighederne i Frejus blev nok, tog Oline og jeg en pejling og da vi lagde fra land, var det os, der havde lagt ruten. Kenneth var chauffør og aldrig nogensinde en krævende af slagsen. Han skældte aldrig ud, hvis vi fik lavet lidt festlige omkørsler, returneringer eller omveje, men grinte i stedet af det meste, mens han med sikker hånd vred wohnmobile rundt.

Vi tog turen ad motorvej det første stykke vej. Ved Montpellier drejede vi stik nord og tog turen ind gennem det smukke Parc Des Grand Causses.

Parc Des Grand Causses

Kort efter Millau drejede vi mod vest. Da vi nåede til Rodez, var tanken omtrent tom. Det var lige efter frokost. Alt var lukket. Alt som i ALT. Ingen benzintanke havde åbent og den, som åbnede tidligst ville slå dørene op 17.30. Der var kortautomater nogle steder, men som sædvanlig ville de ikke tage vores kort. Hverken det ene eller det andet eller det tredje. For pokker, hvor kan vi mange sømandseder, når vi strander af så åndsvage årsager, men det er altså ikke første gang vi oplever at blive lagt ned af en tom tank i Frankrig.

På en tankstation lidt udenfor byen, hvor vi endnu en gang kunne konstatere, at vi ikke havde en chance, rullede en lille, slidt Toyota ind på pladsen foran den modsatte stander. Ud steg et par unge mennesker fra Holland. De kunne sagtens tanke. De havde ingen problemer med deres kort. De endte med at redde vores videre færd, for jeg fik dem overtalt til at tanke til os mod kontant modydelse på stedet. Euro for diesel. Top, sagde den yndige, unge pige fra Rotterdam og så var vi kørende. Jeg sendte dem en kærlig tanke, da vi rullede ud fra Rodez og på D911 i retning af noget, der kunne ligne Cahors.

Parc Des Grand Causses Quercy

Vi huskede at køre langsomt og nyde. Når vi nåede til smukke steder, var chaufføren kvik til at finde pladser, hvorfra det hele kunne beundres. Jeg blev god til at tisse bag en busk og mere end én gang gjorde jeg det med en bjergtagende udsigt. Den slags er også værd at huske på ;-)

Parc Des Grand Causses Quercy

Kenneth var omhyggelig omkring alle løsdele. Alt blev tjekket og dobbelttjekket og ikke mindst bagdøren blev behørigt tjekket hver gang, vi havde holdt en pause. Det kom sig af, at den faktisk levede sit eget liv. Kun hver anden eller tredje gang ville den låse indefra. Det var ikke kun én gang vi så Kenneth kravle ud af wohnmobile, tage nøglen frem og låse døren udefra, spadsere rundt om vognen og kravle ind i førersiden af bilen, hvor han kantede sig rundt om rattet og ned mellem sæderne, inden han endelig kunne lægge sig – og det ganske velfortjent – i sin nyredte seng. Derfor tjekkede han. Hver gang!

Parc Des Grand Causses Quercy

Vi kørte på en lille landevej tværs gennem de smukke landskaber og vi nød udsigten til både naturen og de små landsbyer, vi kom igennem på vejen. Vi spiste en mad og drak lidt koldt. Vi snakkede, grinede og truede Kenneth med, at han skulle tvangsindlægges til Caix og prinsens port, men vi mente det vist ikke. Vi kørte kun med Cahors som retning, ikke som mål og det skulle vise sig, at vi fik mere end almindelig ret i det.

Parc Des Grand Causses Quercy

Udsigterne var spektakulære. Fårene var søde og køerne træge. Pinjerne duftede og vi så bonden i marken, vin på små jordstykker og solsikker så langt øjet rakte. Vi tog os god tid. Vi havde ikke noget, vi skulle nå. Nu havde vi diesel og tid, som vi kan lide det.

Da vi nærmede os Cahors og Kenneth missede et drej, kørte vi lidt videre og bad så Åse om at gelejde os i den rigtige retning. Hold nu fast, som vi er gode til at få skabt spænding i hverdagen eller noget, for jeg skal da lige love for, at vi blev kastet ud i noget bjergkørsel, der ville noget. I lang tid vidste vi, at det gik opad, men ikke hvor meget, for der var tæt bevokset og det var sådan set heldigt nok, for så var der da ikke udsyn til at hidse nogen af os op.

Vejen blev smallere og smallere for til sidst at ende som et enkelt hjulspor. Der var ikke noget alternativ til bare at fortsætte om næste hjørne. Ingen mulighed for at fortryde. Ingen chance for at vende om. Kun bankende hjerter og krydsede fingre, mens vi – forgæves skulle det snart vise sig – håbede, at  vi ikke ville møde modkørende.

De kom. Små, lette og manøvredygtige biler hang på kanten af bjerget, mens de enten lettede respektfuldt på den imaginære hat overfor chaufføren eller oprørte rystede på hovedet af vores dumdristige forehavende. Det sidste var absolut ikke til opmuntring, men der var kun én vej og det var fremad, så dette her vanvid kunne få en ende og endelig gik det igen nedad – LANGSOMT – og så pludselig åbenbarede dette syn sig…

Valée Du Lot

Nå ja, der var da meget pænt. Absolut. Det eneste der stod i hovedet på Oline og mig var, at vi gerne ville lande sikkert dernede. Sådan helt i overensstemmelse med almindelig færden på fire hjul. I god ro og orden med andre ord.

Det lykkedes og efter en tur over en lille, smal bro, der ledte os elegant over Lot, drejede vi til venstre. Hvorfor ved jeg ikke, for vi havde forlængst aflivet Åse, som ærlig talt havde gjort mig noget frustreret, for hvad pokker havde hun da tænkt på, da hun syntes, at dette her var en god idé? Ikke noget, gættede jeg på.

Efter en ganske kort køretur med udsigt til smukke Lot, så vi et skilt med tilbud om camping. Det tog os kun tre sekunder at få vredet bilen i den retning og efter endnu et par minutter ankom vi til Camping la Cheneraie. De havde plads til os, så vi landede midt i den smukkeste skov, på en lille, stille og velholdt plads med omgivelser, som indbød til vandreture, udforskning af floden og ture til de nærliggende grotter.Vi snuppede en hviledag med gode bøger og dejlig mad. Det var lige hvad vi trængte til efter pladsen i Frejus. Stilhed, fuglefløjt og noget, der mindede om privatliv. Vi samlede kræfter til næste etape. Det gjorde godt.

Parc Des Grands Causses og Parc Des Causses Du Quercy er begge områder, som er betagende smukke og absolut anbefalelsesværdige som feriemål for nærmere udforskning. De indbyder til udeliv, vandreture og flodbesøg. Der er landsbyer så smukke, at man bliver helt let om hjertet af glæde og begejstring, når man nærmer sig. Der er B&B’s allevegne og vi så utallige skilte, der pegede i retning af campingmuligheder undervejs. Vi gider bestemt vende tilbage. Helt bestemt. Vi snupper nok bare en anden vej ned til Vers sur Lot ;-)