Vi er gode til at forlænge feriestemningen fra udlandet, når vi vender hjem. Sådan har det altid været. Vi kan lide, at vi også hjemme kan nyde de ting, som har forsødet ferien typisk afholdt i Frankrig, så vi etablerer gerne et mindre lager af alle de ting, vi holder mest af.
I år er ingen undtagelse, så der er krydderier, kolonialvarer og oste, grøntsager og vine, likører og Armagnac med hjem. Der er bunkevis af franske pastiller, Olines yndlingsslik og Kenneth elskede skinke på hylderne. Der er alverdens gode sager. Noget holder langt ind i det nye år, mens andet er flygtigt, men ikke mindre velkommen som ferieforlænger.
Oline elsker…
Ethvert fransk supermarked med respekt for sig selv har kølediske i et omfang, vi slet ikke kender herhjemme. De bugner af gode sager. Deres mejeriprodukter alene er så omfattende og varierede, at det vil være helt umuligt at komme ind på her, men fløde er ikke bare fløde, men tilbydes i mindst fem forskellige varianter. Smør er ikke bare smør og alle steder kan du finde mindst 8-10 forskellige varianter af Beurre med eller uden salt, krydret eller ikke krydret, økologisk eller ikke økologisk og så videre…
Oline elsker hylderne med små, færdige desserter. Hun kan slet ikke få nok. Hun eksperimenterer og smager Creme Pistacio, Creme de Coco, Mousse au Chocolat og så yndlingen, som altid findes i vores køleskabe, når vi er i Frankrig, nemlig Creme Caramel.
Mig? Jeg spiser yoghurt med svesker. Den slags fås kun sjældent i Danmark og jeg E L S KE R det. Det er det rene slik.
16 kommentarer
Lisa
28. juli 2010 at 22:09Yoghurt med svesker!
Jep, det er godt!
Vores lokale Føtex i Århus har det, så mon ikke Føtex i Ålborg kan overtales til at skaffe det hjem ;-)
Liselotte
28. juli 2010 at 22:15Jo, det kunne de måske, Lisa – og ellers kan det sagtens fremtrylles i en fart i egen hjemmelavet version og den er bestemt heller ikke ringe :-)
Conny
28. juli 2010 at 19:59vi rejste også i en del år med feriedestination Frankrig, og sveskeyoghurten var også min favorit – sammen med mousse au chocolat :). Kunne godt ønske mig, at Dansk Supermarked ville overveje det franske koncept, der er så meget lækrere
Liselotte
28. juli 2010 at 22:14De danske supermarkeder kunne virkelig lære noget, men det kunne de danske forbrugere også, for det er vel i virkeligheden også os, som sætter dagsordenen? Vi skal være villige til at betale for kvaliteten og insistere på, at den skal være i orden. Alt for mange stiller sig tilfreds med alt for lidt, er mit indtryk :-)
Lisbeth Bula
28. juli 2010 at 19:27Nå fikk jeg jo lyst på oster,vin og et godt fransk landbrød etter slike beskrivelser av hva du har stappet inn i gjemmene dine. Det eneste jeg kan skilte med er et fransk landbrød jeg bakte for noen dager siden. Og en kartong rødvin.. Blir liksom ikke like eksotisk..
Liselotte
28. juli 2010 at 22:13Lisbeth Bula, jeg kom til at grine… men så tænkte jeg nu alligevel, at du da er godt på vej til en hyggelig madoplevelse med de ingredienser, så jeg håber, at det lykkedes for dig :-)
et cetera
28. juli 2010 at 15:07Ja. vores pigebørn ved hvad der er godt :-) Her er det créme bruleé (hvordan man så har udviklet metoder til at få det strøsukker til at stivne til karamellåg, men det har man) og panna cotta (som streng taget jo ikke engang er fransk), der er hofdesserterne …
Liselotte
28. juli 2010 at 22:12Jo, de ved godt, hvad de vil have, de to… og hvor har de det fra? :-)
Lisa
28. juli 2010 at 12:49Enig – yoghurt med svesker, helst i et lækkert lille glas – dét er guf!
Liselotte
28. juli 2010 at 22:11Uhm, Lisa :-)
Line
28. juli 2010 at 11:53Jeg er ret vild med vanille yoghurt og sveskegrød, mums! Mon ikke det er lidt det samme eller…?
Liselotte
28. juli 2010 at 22:10Jo, det tror jeg, at det er, Line – en god kombination :-)
Lone Veggerby
28. juli 2010 at 11:38Uhh, jeg var lige ved at tro at du tog en uge mere og jeg ikke fik fornøjelsen af at se dig igen på mandag. Jeg glæder mig sådan til at se jer igen:-)
Liselotte
28. juli 2010 at 11:44Åh gid jeg kunne, for jeg er godt nok vild med at holde ferie i år, Lone. Jeg glæder mig nu også til at se dig :-)
Anne
28. juli 2010 at 11:31Ummm yoghurt med svesker..det kunne jeg godt tænke mig at smage, det lyder lækkert :-)
Liselotte
28. juli 2010 at 11:44Det smager så englene synger, Anne :-)