Så var det tid til afsked med Vers, som den lille by hed, i nærheden af vores forrige lejr. Cahors lå mod syd og ligeså var det med prinsens port. Vi ville mod nordvest, så vi er – kan vi konstatere – ikke mere nysgerrige, end slottet sagtens kunne undværes. Hellere ud og have luft under vingerne, så sådan blev det.
Vi kørte tværs gennem smukke dale, betagende udsigter, krydsede imponerende broer og holdt blandt andet pause på en rasteplads med udsigt til en lille bjerglandsby med en imponerende samling klippeudspring med kunstfærdigt placerede huse.
Vi krydsede gennem Bordeaux. Vinmark efter vinmark. Vi kørte naboskab med Dordogne en del af vejen, inden vi satte kursen nordpå i retning af La Rochelle, hvor vi er endt på en campingplads lige syd for byen. Her er et pool-område, som kan gøre de fleste danske vandland grønne af misundelse.
I går var vi inde at se Aquarium La Rochelle og var svært imponerede. Bagefter var vi på handlen. Kenneth og Oline har fyldt wohnmobile til randen med alverdens tekstiler og sko og de er snart nødt til at efterlade mig et sted, for selv at være her. Sådan skal det være. Bagefter var indvielse af grillen, som har været lukket ned af sikkerhedshensyn de andre steder vi har været. Her er det tilladt, så der var grillede fisk og lækre grøntsager til maden i går. Uhm…
For øvrigt er det internet at købe på campingpladserne. Det hedder WiFi og IKKE Internet. Næ, næ, som man hele tiden bliver klogere og nu er det vist tid for lidt pool. Hyg jer hjemme i den danske sommer, som efter sigende er vidunderlig :-)
12 kommentarer
kirsten pauli
19. juli 2010 at 21:09fik i smaght lidt vin. nyder med at rejse sammen med jer.. :)
Liselotte
18. juli 2010 at 21:55Faktisk triller vi videre i morgen, for der er steder at nå, inden vi må sætte kursen hjemad igen. Vi har et par idéer, som gerne må blive til virkelighed, så der er lagt ny kurs i morgen, men ellers havde øerne vist været et besøg værd :-)
Catarina
18. juli 2010 at 21:22Det lyder som om at en tur til det vestlige Frankrig må stå på programmet næste år.
Vi befinder os stadig i den østlige del og har endnu en masse dejlige ting på programmet.
Ha’ en fortsat dejlig ferie. :)
Hege
18. juli 2010 at 21:13Utenfor La Rochelle ligger Ile de Re, – ikke glem den :-)
else i bergen
18. juli 2010 at 19:54hei
hvis dere fortsatt er i området, ligger det tre flotte øyer rett utenfor La Rochelle. Ile dòleron, Ile de re og ile de x. vel verdt et besøk
else i bergen
Ann-Christine
18. juli 2010 at 18:15Det er rigtig hyggeligt at følge med på jeres rejse i skønne Frankrig, hvor vi selv var for to år siden.
I år er det helt skønt at være herhjemme i den danske sommer :)
Gitte J
18. juli 2010 at 18:01Ønkser jer en fortsat god ferie.
Therese
18. juli 2010 at 17:08Hvor skønt ! Kjærstens svogers forældre (forvirret?), bor i La Rochelle, og jeg har kun hørt dejlige ting om byen. Er spændt på at se flere billeder fra jeres ferie.
Birgitte
18. juli 2010 at 16:27Liselotte skulle der stå selfølgelig :-)
Birgitte
18. juli 2010 at 16:26Hej Charlotte,
Dejligt at følge med i ord og billeder. :-)
Fortsat god ferie
♥ Birgitte.
Sanne
18. juli 2010 at 14:51Hej Liselotte.
Dejligt at følge med på jeres tur, – når man nu selv (desværre..) har overstået sin egen ferie “sydover”.
Jeg ønsker jer en fortsat rigtig god ferie.
Randi
18. juli 2010 at 14:02Uh, det lyder som en dejlig tur! Det er længe siden, jeg har set vinmarker, så nyd dem lige lidt for mig også, ikke? :-)
Fortsat god tur!