19

Skam få den, der kaster den første sten

Nogen er royalister, andre er bare nysgerrige. Vi er måske hverken eller, men ikke desto mindre ligger vi i prinsgemalens baghave og slår mave ovenpå en lang og ualmindelig spændende køretur i går. Vi gav op. Vi kunne ikke holde det cirkus ud, som Rivieraen tilsyneladende er forvandlet til og ingen pladser ville andet end leje ud fra lørdag til lørdag. Ikke tale om, at vi orker bruge vores ferie på at lede efter steder, som gider sælge tomme pladser til os campister, så i stedet besluttede vi, at vi ville køre tværs gennem Frankrig, bare fordi vi kan.

Nu sidder vi godt bænket i skyggen, under smukke træer og med udsigt til de bare maver, som tilsyneladende er obligatoriske på campingpladser. Kaffen er god og jeg hygger mig stort. Vi er landet lidt udenfor Cahors på La Chêneraie, hvor de absolut eneste andre danskere ligger lige overfor os. Pudsigt, som verden ind imellem er lille.

Turen i går endte med en temmelig frisk bjergkørsel langs en énsporet bjergvej. Hold nu op, som vi ofte er rendt ind i autocampere på de små og smalle bjergveje og vi har grint lidt af dem og ind imellem haft ondt af dem, men i går fik vi pokkertagemig kam til det hår, som næsten blev hvidt ved samme lejlighed. Jeg vil sige, at vi har fået ilddåben hvad den slags angår, men sikke en oplevelse. Bagefter. Og skam få den, som kaster den første sten, næste gang man møder en vildfaren autocamper. Det bliver i hvert fald ikke mig.

I dag er hviledag og jeg skal love for, at der bliver hvilet. Oline læser i skyggen. Det samme gør jeg, når jeg ikke hyggesover og Kenneth han hygger vist bare sådan helt uden forbehold. Der er pool her.Man skulle være et skarn, hvis man ikke lige kunne nyde den. Ah…

I morgen drager vi videre mod kysten og Atlanterhavet.

Du vil sikkert også kunne lide