21

På farten…

Så skal jeg love for, at vi har fået hus på ryggen. Vi er landet ved den franske Riviera i går og er nu installeret på en campingplads, som udfordrer alle vores sanser. Her er så varmt, at vi helt havde glemt hvor varmt her er. Vi sveder tran og orker ingenting. Vi drikker litervis af vand og vi lukker alting til, så vognen i det mindste er fornuftig at være i. Vi sidder i skyggen og diskuterer, om vi orker at finde plads i poolen, som for øvrigt er en spytklat fra vognen.

Vi leder desperat efter ørepropper, for da vi ankom i går – og det er sandelig ikke nogen let opgave, at finde campingpladser her, som lejer ud på andet end ugebasis fra lørdag til lørdag – og de hørte, at vi ville forsvinde igen i løbet af en dag eller to, fik vi tildelt pladsen med allermest udbytte af den cirkusvogn, om kører i fast rutefart rundt i nærområde og proklamerer, at der i aften bliver en forestilling, man aldrig har set magen til. Desuden sørgede de også for, at vi nu véd, at der er morgengymnastik i poolen klokken MED høj musik og en instruktør, som kunne være ansat på en middelalderlig kostskole et sted, hvor ingen ser, men når det er sagt, så er her jo vidunderligt.

I baglandet bag Kassel fandt vi den første overnatning og aldrig har jeg været i så smukke landskaber, som de, der ledte os ind og ud af området. Vi valgte – med tanke på køretøjet – at tage den langsomme rute gennem baglandet og ad lande- og bjergveje så smukke, at næsten alt andet blegner ved siden af. Anden overnatning blev knapt så eksotisk, nemlig en stor rasteplads lige syd for Lyon, for tiden løb fra os den aften, men det gik jo fint, for huset har vi med, så vi vågnede udhvilede i går morges og spiste så lidt mad, inden vi satte kursen stik syd.

Vi har været forbi vores yndlingsleverandør indenfor fransk lertøj og vi har handlet, hvor vi følte os hjemme og vidste, hvor alting stod, men vi var grædefærdige, da vi så, hvor hårdt området omkring Draguinan er ramt, efter de store mængder regn, der faldt for nogle uger siden.

I morgen drager vi videre på tur. Oline har besluttet, at vi skal tværs gennem Frankrig til Atlanterhavet og temperaturer, som forhåbentlig er mere humane, end dem de holder her, hvor bare det at sidde trækker vand. For at drille hendes far er ruten lagt, så vi kommer forbi Cahors. Skal vi mon eftersøge Caix? Ingen ved noget endnu, men vi er vilde med at være med Wohnmobil :-)

Du vil sikkert også kunne lide