27

Sneglelangsomme om et øjeblik

Jeg begynder at få hjertebanken og tics, nu hvor det hele begynder at ligne klar. Skizofren føler jeg mig også, for jeg er så underlig!

Jeg er sådan én, som er helt afslappet, hvis jeg opdager, at jeg har glemt noget. Jeg køber nyt uden at blinke. Til gengæld kan jeg få hidset mig selv op til paranoide højder, når jeg inden afgang står med færdigpakket feriebagage og synes at huske, at jeg har glemt… og hvorfor er det så lige, at jeg ikke kan slippe den der kedelige fornemmelse af at have glemt, når jeg i grunden er fuldstændig ligeglad. Hmmm…

Som bunkerne er vokset frem, pakket ned, komprimeret og siden sat til side, er feriestemningen vokset med. Jeg glæder mig. Helt ufatteligt meget glæder jeg mig. Til frihed og nye eventyr og endda det trafikkaos, der hersker lige i denne weekend, når en frygtelig masse delstater i Tyskland også indleder deres ferier og spænder hestene for vognparken og trækker ud på motorvejen sammen med alle os andre.

Stau. Væn dig til det, Liselotte – og så ender vi nu nok ud med at tage de smukke landeveje, mere end vi hænger i bremsen på motorvejen, for mit hemmelige våben – købarometeret – forudsiger kilometer efter kilometer lige akkurat dér, hvor vi plejer at smide vognen, når det går sydpå.

I år er ferien at køre og opleve, så vi vil være langsomme. Sneglelangsomme. Ah…

Du vil sikkert også kunne lide