Tomme tønder buldrer mest, siger de kloge. Det passer vist på mig, som allerede for dage tilbage meddelte resten af familien, at jeg ikke ville vaske én stump tekstil mere inden ferien. De havde bare af at tilpasse dagens påklædning næste uges afrejse. Jeg gad i hvert fald ikke vaske mere og for øvrigt havde jeg også så mange andre ting at tage mig til, så de kunne glemme det… eller…
Siden har jeg hver eneste dag vasket. Jeg har hængt til tørre. Jeg har foldet og placeret i sirlige bunker. Tro endelig ikke, at jeg ikke har bemærket gentagelserne. Der ER ting, som er kommet gennem hænderne mere end én gang. Yndlingstrøjen og de fede shorts kunne være udmærkede eksempler, men i dag mener jeg det!
Om nogle timer skal alt være vasket. Der skal være gjort rent bord i mere end én forstand, så vi kan begynde at pakke. Begrænset. Praktisk.
Så er der mig, der ikke rigtigt ejer t-shirts, men holder meget af skjorte og tunika om sommeren. Den slags skal helst stryges. Glem det, tænker jeg, men hvad ved jeg, for så siger nogen at det ikke er noget problem, for der er plads til at hænge og veludstyrede campingpladser med strygejern og vaskemaskiner og…
Nej, jeg regner egentlig bare med at ligne en lazaron på dette års ferie. Hvorfor ikke? Det er da ferie og krøller har jeg allerede på toppen, så lidt flere gør vel ikke den store forskel. Hep! Vaskemaskinestarten går om et øjeblik. Igen.
26 kommentarer
Louise
8. juli 2010 at 15:54Du skal da bare have et af de dersens stykker tøj, der skal se krøllet ud… Jeg har nu aldrig forstået pointen med det, jeg kan også bedst li’ normalt krøllet tøj :) God ferie
Liselotte
8. juli 2010 at 19:35Louise, jeg finder da nok ud af at være krøllet uanset om det er hensigten eller ej ;-)
Helle
8. juli 2010 at 13:01Vasketøj…..det er skruen uden ende, særligt når man deler adresse med en teenager ;-)
Liselotte
8. juli 2010 at 13:02Jeps, det er sådan det er, Helle :-)
Hege
8. juli 2010 at 11:47Krøllet eller strøket, rent eller skittent, ferie blir det nok uansett. Det vaskes her også, men så tenker jeg at det er jo faktisk vaskemaskin der jeg kommer… Orker ikke stresse mer, så får det heller komme med litt skitten også… Ha en deilig ferie!
Liselotte
8. juli 2010 at 13:02Vi tager det stille og roligt, Hege – og det vi når, det når vi. Resten får vi bare leve med og det gør de andre så også ;-)
Tante T
8. juli 2010 at 11:31Huslig lykke=en tom vasketøjskurv :)
Narh, nok ikke helt, men det er nu er reddi god fornemmelse, når vasketøjer når enden!
Og det er netop sket her, – duracel 1,2 og 3 har været et par dage med bedsterne, så nu er der ikke én eneste klud i kurven ;)
Ja ja, jeg ved godt det ser anderledes ud når de om fire timer er hentet hjem og har tømt deres tasker…
Til dig og dine ønker jeg den alledejligste ferie, – krøllet eller ej ;) ;) ;)
Liselotte
8. juli 2010 at 13:02Ha ha ha… nyd nu de sidste timer med tom kurv, Tante T – om lidt er den med garanti fyldt igen, men vi skulle jo også nødig komme til at kede os ;-)
anni
8. juli 2010 at 09:51…. og du møder sikkert ikke nogen du kender….så skidt, pyt!
Jeg er igang med strygetøjet, for i dag kan man holde temperapuren ud!
Ha rn rigtig god ferie og kom glade og sunde tilbage.
Kh fra Anni
Liselotte
8. juli 2010 at 13:01Snart lander vi midt i hedebølgen, Anni – og så gider jeg altså heller ikke stryge. Så hellere ligne en lazaron ;-)
Bibbi
8. juli 2010 at 09:50Der´altid noget at gøre for en husmor……jeg træder den samme mølle – der skal pakkes til sommerhus opholdet. Meen, mon ikke vi klarer den? ;o)
Liselotte
8. juli 2010 at 13:00Vi klarer den helt sikkert, Bibbi :-)
Mia Folkmann
8. juli 2010 at 09:46Du er da vist noget af en vaskebjørn… ;-)
Kan du ikke bare sige, at krøllet er “in”? (Det var det vist for nogle år siden, men succes’er er jo til for at blive gentaget…) :-)
Liselotte
8. juli 2010 at 13:00Krøller er helt vildt in, Mia ;-)
Anette Linnea
8. juli 2010 at 09:41Hør er et ret fedt materiale til om sommeren – det forventes ligesom at være krøllet “by design”;-)
Rigtig god ferie – glæder mig til at høre om campistens oplevelser.
Liselotte
8. juli 2010 at 13:00Anette Linnea, taskens bedste er en hørkjole, som SKAL krølle helt vildt. Rullet sammen til ukendelighed fylder den ingenting, så den er blandt yndlingene :-)
Fidus
8. juli 2010 at 09:02Er ikke det en del av ferie- ikke stryke, ikke vaske… Med barn på 5, 9 og 15 tar vaskehaugen aldri slutt- og stryking? Ikke prioritert…
Liselotte
8. juli 2010 at 12:59Jo, det er en del af ferien at lave ingenting… omtrent altså, Fidus :-)
ThinkingSpace
8. juli 2010 at 08:54Jeg holder med dig i, at man gerne må være krøllet på sin ferie. Her er de bedste dage dem med morgenhår hele dagen, makeupløst ansigt og krøllet sommertøj. :-)
…god fornøjelse med det allersidste af vasketøjet. ;-)
Liselotte
8. juli 2010 at 12:58Krøllet bli’r jeg og jeg elsker det også, ThinkingSpace – der skal være rum og plads på ferier, så det… :-)
Gaia
8. juli 2010 at 08:47Vasketøj – det er noget der aldrig hører op…..
Jeg skal i gang om lidt, men har nogle svære dage – i dag kunne min mor have fødselsdag, i morgen er det 1 år siden hun døde….og vi skal på ferie lørdag, så jeg MÅ i gang med det ene og andet. Glædes over livet og alt det HUN gav, men savnet – åh hvor det trænger sig på i de her “mærkedage” – og det er ligesom om, at vasketøjet ikke rigtig passer ind…
Ønsker bare jer en fantastisk god ferie, jeg glæder mig til at læse og se billeder fra den!
Kh Gaia
Liselotte
8. juli 2010 at 12:57Gaia, det er svært med de mærkedage. Rigtigt svært. Man er bare nødt til at være i dem og med tiden bliver de faktisk knapt så tunge at gå gennem. Tænd et lys i aften og sende hende en kærlig tanke dagen igennem, når du vasker tøj, for hun vidste jo godt, at livet også er vasketøj :-)
Gaia
8. juli 2010 at 19:39Netop – stort knus – har været på kirkegården med blomster og lys….og lys i stuen, det hygger, vasketøjet? Næsten klar….
God tur!!!!
Liselotte
8. juli 2010 at 19:50Tak og godt at dagen har været okay :-)
Kirstenk
8. juli 2010 at 08:27Jeps, det er sådan det er man har en “tomtøndeholdning” til man tager en ny…
Liselotte
8. juli 2010 at 12:55Vel har man, Kirsten – og jeg var nødt til at opfinde en ny, hvis jeg ville have mine yndlingsbukser med ;-)