Et fantastisk tilbud og et træls afslag

Vi har været ude for at proviantere. De sidste ting skulle lige på plads. De sidste ting som kontaktlinser til Kenneth, hundesele til rullepølsen Oskar – regulérbar efter sidste års ferie alene hjemme med mormor – og ingen må spørge hvorfor det er nødvendigt med ny hundesele, har jeg lovet Oskar. Ingen spørgsmål, tak. Bare syng med mig: “Han er for lækker… lækker, lækker, lækker…”

Vi kunne høre telefonen ringe, da vi låste op. Kenneth nåede den. Det var Schleswig. Kunne vi måske tænke os en ekstra dag i det mobile feriehjem – U D E N – beregning? Vi skulle bare komme allerede i morgen i stedet for lørdag. “Vi har så mange udleveringer lørdag, at det vil være en kolossal hjælp, hvis I kommer i morgen…“, var forklaringen.

Kan vi så det?

Nej, det kan vi så ikke, for vores hunde- og hussitter sidder for øjeblikket sammen med alle sine søskende ude i Søster Lystig og Heidis kolonihave, på Sjælland, hvor de formentlig er i gang med at spise frygtelig god mad, hvis jeg kender søster og svigerinde ret. Det er dem vel undt, men spørg lige, om jeg kunne have fået pakket det sidste hurtigere, end du kunne nå at sige wohnmobil. Jeg havde ikke været at se for ladeport og skosåler, men akkedog, som det bare ikke skal være sådan….

– til gengæld skal vi bare køre hjemmefra, så snart vi har fået øjne lørdag morgen. “Vi står klar uanset hvornår I kommer. Alt før klokken 13 er en hjælp…” og så skal de da godt nok ikke stå der med hænderne i lommerne og vente. Mand, hvor skal vi tidligt op lørdag morgen ;-)