Jubi, for pokker…

– ferien er startet for mit vedkommende. Ingen klokkestreng. Ingen tidlige morgener. Kun nydelse og lidt praktiske forberedelser inden afgang lørdag morgen, hvor vi stævner ud i retning af Schleswig.

Her venter feriens senge, hjul og tørvejr på os. Vi glæder os rigtigt meget til at bide skeer med markiser, foldestole og et køkken på størrelse med Olines skoletaske og imens vil vi overlade det til mor, at få hjemmet til at fungere med alle de dyr, Oline efterhånden har fået slæbt til huse. Det er godt, at hun har så velvillig en mormor, at hun uden problemer kan få fodermester de uger.

Vi andre er lykkelige for, at mor passer på at holde liv i hjemmets arne, akkurat som hun plejer, for så er det bare ekstra hyggeligt at vende hjem, når den tid kommer, men inden ligger der jo godt et par uger med god tid, lyst til at udforske alfarvej og snusen til lavendelmarker og venter forude.

Jeg bliver ikke meget mere klar, end jeg allerede er. Jeg kunne stikke af nu, hvis ikke det var fordi, jeg også helst skal have rene permissioner og campingpas og euro og aftaler om at mødes og telefonlister og sengetøj og en grovskitse af en rute og brød og spegepølse og rene sokker og…

Godt der er tid endnu til at blive ekviperet på både den ene og den anden front. Der er et stykke vej endnu og så må tålmodigheden bare findes frem imens. Jeg er god til at glæde mig :-)