Morgenen er pragtfuld. Solen skinner, det lufter behageligt og dagen tegner godt. Den er kort og indleder weekenden, som jeg har glædet mig til denne uge. Jeg har dejlige planer, som involverer planteskeer og jord, dejlige mennesker og vasketøjssnore. Jeg skal have tjekket lister, fulgt op på aftaler og i det hele taget forsøge at få følelsen af, at jeg er med og ikke bagefter.
I næste uge er der kun to arbejdsdage. Tirsdag og allerede klokken 13 starter min ferie. Jeg kan mærke, at den falder på et tørt sted, for huskelisten inden afgang sydpå er stadig alenlang. Vi når det. I fin stil, er jeg sikker på.
Hold nu op i Tages t-shirt, hvor jeg glæder mig til den sommerferie. Sjældent mere end i år. Jeg trænger vist.
– og så lige en rigtig god fredag til dig! :-)
25 kommentarer
Karin
3. juli 2010 at 07:57Det gør vi nemlig ja, og uha da… ;-)
Karin
2. juli 2010 at 16:152 dage mere og det kunne ligne min sommerferie i sigte. Jeg har det nøjagtig som du – glæder mig afsindigt og som aldrig før. Ja, faktisk ligesom et barn.
Og ham Tage, han går altid i stribede skjorter. Det er nemlig min far ;-)
Liselotte
2. juli 2010 at 16:34Karin, vi trænger bare SÅ meget :-)
Tage, han går altså i bar mave, at du ved det! ;-)
Tante T
2. juli 2010 at 15:17Min ferie bliver herhjemme, – og det er jeg egentlig slet ikke utilfreds med. Det er endda så trendy, at det i USA har fået et navn: staycation!
Men jeg vil nu sende de bedste ferie-ønsker i din retning, og glæde mig til at læse om små bidder af din ferie, engang her på bloggen :)
Dejlig, dejlig ferie til dig & dine ;)
Liselotte
2. juli 2010 at 16:33Tante T, der er lagt op til en dejlig sommer her i Danmark nu, så det er bestemt ikke skidt at være på staycation. Jeg er sådan lidt udfordret/traumatiseret i forhold til staycation efter henholdsvis 5 og 6 ugers dansk sommerferie i øsende regn HVER eneste dag samtlige uger… og det var 2 år i træk. Jeg er staycationforskrækket ;-)
Tante T
2. juli 2010 at 17:35Slemt mareridt med dansk regn i 5-6 uger. Så går begrebet “sommerregn” (som jeg ellers elsker i lyd og duft) hen og får en helt anden klang…
Jeg holder et par somre ud herhjemme, fordi jeg ved der venter mig og familien noget STORT, – om en sommer eller to…
Indtil da, glæder jeg mig over andres billeder og ord af ferieoplevelser ;)
Liselotte
3. juli 2010 at 08:17Tante T, man kan bare ikke få alt og den danske sommer er pragtfuld, når den arter sig. Jeg holder af det skiftende vejr – så mange uger med regn var bare for meget og så netop de to år, hvor jeg havde 5 og 6 ugers sommerferie :-(
Catarina
2. juli 2010 at 12:34Her er vi for længst ude over det at skrive sedler. Vi pakker og køre sydover og hvis vi mangler noget, ja så enten undvære vi eller køber undervejs.
Her skydes ferien også i gang i næste uge, men det er nu først torsdag det går løs og inden 21:00 er vi ude af landet. Det bliver skønt.
God ferie til jer alle. :)
Liselotte
2. juli 2010 at 16:31I er jo også erfarne campister, Catarina – de dokumenter, der skal med, skal vi lige have styr på ;-)
Uha, som vi glæder os :-)
solrun koivuneva
2. juli 2010 at 12:23Skal også rejse tirsdag, ikke kl 13 men TIDLIGT tirsdag morgen, og har ikke engang tænkt tanken at jeg nok skulle overveje hvad der skal med på vores tre ugers ferie nordpå.
Men jeg har jo også hele weekenden til at stresse over det i ;)
God tur til dig og dine når du når så langt
Liselotte
2. juli 2010 at 16:30Nænej… jeg tænker heller ikke over, hvad jeg skal have med. Skidt med det. Det går nok. Alt jeg ikke husker, kan vel købes ;-)
Det er nu mere alle de praktiske ting, dokumenter og den slags, jeg lige skal have styr på :-)
Rigtig god tur til dig :-)
Lone Veggerby
2. juli 2010 at 11:18Åh, jeg kan ikke sige andet end at det altså også er helt fantastisk bare at dase. Kan godt forstå du glæder dig. Jeg kan slet ikke vente til jeg ligger på stranden søndag morgen.
God tur i dett mobile sommerhus.
Liselotte
2. juli 2010 at 16:29– og selv en rigtig god tur, Lone – der er vidunderligt, hvor du skal hen :-)
Ulla Andreasen
2. juli 2010 at 10:51Tak selv, og en god solrig weekend.
Liselotte
2. juli 2010 at 16:28Tak, Ulla :-)
Bibbi
2. juli 2010 at 10:43Hjertelig tak og i rigtig lige måde! Og så har jeg det lissom dig – ferien falder virkelig belejligt iår ;o)
Liselotte
2. juli 2010 at 16:28I den grad belejligt, Bibbi ;-)
Yrsa
2. juli 2010 at 10:27jeg er ikke startet helt med lister (er ikke så god til dem – mere til at se det hele ligge på bordet inden pakningen :-)) men jeg glæder mig også MEGET til ferie i år. Måske er det pga det meget ringe (og kolde) forår + den lange vinter vi har haft.
Men lige nu NYDER jeg bare de skønne sommerdage som stadig er lange når man har fri hver dag kl. 14.00 og ikke mindst de dejlige lange sommeraftner.
Rigtig god weekend til jer i Gug.
Yrsa
Liselotte
2. juli 2010 at 16:27Yrsa, vi savner bare noget sommer og noget ferie, gør vi :-)
Mia Folkmann
2. juli 2010 at 09:33Jamen hvor lyder det alt sammen dejligt! Imens alle I andre har ferie, skal jeg sidde på terrassen og skrive flittigt, for jeg har planer… Og forhåbentlig kan jeg samtidig “følge med” på tur, når nu der skal besøges fremmede lande… ;-)
Liselotte
2. juli 2010 at 16:26Selvfølgelig har du planer, Mia – og hvis muligheden byder sig, kommer der opdateringer undervejs… og ellers kommer der sikkert lidt, når jeg er retur :-)
Eva
2. juli 2010 at 09:09Jeg har så småt taget hul på en meget tiltrængt ferie. Det er skønt, kan jeg sige dig! Og listerne er lange, men gode….
Skøn fredag til dig!
Liselotte
2. juli 2010 at 16:25Heldige asen, Eva :-)
Heidi
2. juli 2010 at 08:52Sender lige et ønske om en rigtig god fredag til dig også ;-)
Liselotte
2. juli 2010 at 16:24Tak Heidi :-)