16

Du kan godt…

Mit tempo er stabilt og højt. Jeg får besteget små bjerge. Sådan skal det være.

Udenfor er der gråt, fugtigt og insisterende regnvejrsskydække. Jeg må have kunstigt lys at arbejde ved, men fristelserne er færre på denne måde. Det er en del nemmere at blive ved min læst, kan jeg mærke. Lad solen komme senere. Jeg skal lige være færdig, men så er jeg frisk.

Jeg nyder faktisk, at temperaturen igen er udholdelig. Jeg bliver mindre varmeresistent med årene, tror jeg, men jeg kravler hellere i skyggen, end jeg undværer, så kom an sol. Under mit halvtag venter bløde tæpper og en god bog, når jeg er ved vejs ende og har krydset hele bjergkæden. Jeg har besluttet, at det er i dag, jeg skal det. Så er der nemlig dømt sommerferie på den front og det gider jeg rigtigt godt.

Kom nu, Liselotte! Du kan godt!

Du vil sikkert også kunne lide