Først blev jeg hentet og så var vi forbi apoteket i randområdet. Herefter ville jeg gerne ud til forstaden, hvor tekstiler hænger og er på udsalg. Tænk engang, jeg blev kørt derud uden brok. Nogle kilometer udenfor den planlagte rute. Og returnerede fra udsalget tomhændet. Så kørte vi på handlen og fandt økologisk okse, gode brød med gruyére, frisk grønt og endte med en vision om hjemmelavede burgere.
Det kunne godt ligne en ordentlig byge, der lå ude over Gug, da vi trak på tværs mellem byskiltene…
Det sidste drej og så ned for enden og vi var hjemme.
Der var mørkt og lummert. Vinduerne var rullet i bund og jeg sad og gav ondt af mig, men så snart vi var hjemme, var det bare op med døre og vinduer og ud i sommeren. Jeg nød de minutter, hvor det hele trak sammen. På terrassen stod alle de blomster, Kenneth havde hentet hos Annemette og Heidi i går aftes. Masser af sommerblomster klar til bedene.
Indenfor bryggede jeg en kop kaffe, mens vi – I G E N – reviderede sommerferieruten. Kommer tid, kommer sving, tænker jeg bare. De må gøre, som de har lyst til. Jeg følger med og jeg vil nyde det hele vejen. Jeg glæder mig og de må køre lige derhen, hvor de har lyst til at være. Alt er godt…
Jeg vendte ryggen til et øjeblik. Så kom skraldet. Jeg fik et chok. Jeg ventede det, men jeg fik et chok. Bagefter rullede tordenen af sted med smukke melodier og det gør den endnu…
– og så kom sommerregnen. Silende. I voldsomme mængder falder den lige nu. Væder tør jord og giver næring til tørstende planter. Regnen giver liv til naturen og til os, for lummert var ordet og nu er der friskt og lækkert derude. Lidt vådt, men dejligt.
Om lidt vil jeg fatte min kaffekop og snige mig over under halvtaget, hvor fra jeg vil nyde synet og lyden af velkommen sommerregn. Ah…
21 kommentarer
Frau Putz
30. juni 2010 at 13:29Så kan du godt pakke vandslangen væk.
Her har vi kun fået en enkelt byge – og det er slet ikke nok, så i aften stiger vores vandforbrug lige med et par kubikmeter…
Haust
30. juni 2010 at 11:18Du er så god på å formidle stemningar! Eg storkosar meg her inne hos deg! :)
Liselotte
30. juni 2010 at 11:32Tak skal du have, Haust – og hvor er det dejligt at vide, at du sidder med herinde og endda hygger dig med det :-)
Dorthe
30. juni 2010 at 10:21Regnen gjorde sikkert godt – men jeg skulle afsted fra arbejde PÅ CYKEL og uden jakke netop som skybruddet stod på i det indre AA – gæt hvem der lod cyklen stå og tog bussen hjem… :)
Liselotte
30. juni 2010 at 11:31Det har heller ikke været morsomt, Dorthe – og jeg forstår godt, at du valgte bussen, for hold da op i et bastskørt, som der faldt vand! I vilde mængder! :-)
Mette G.
29. juni 2010 at 22:48Det er da vist kun den alleryderste kant. En lille bitte smule drypperi – og mine Dahliaer sukker efter det vand!
Liselotte
30. juni 2010 at 11:31Måske du nu er blevet våd, Mette? Heroppe har det regnet i nat og i de tidlige morgentimer, så vi er glade nu :-)
Mette G.
29. juni 2010 at 18:55Det er altså bunduretfærdigt. Her sidder jeg i lumre Himmerland og venter på den regn og torden. Det ville altså være rigtigt rart at få frisket luften lidt op – og gjort jorden lidt (meget) våd!
Liselotte
29. juni 2010 at 19:35Gad vide om det er nået ned til dig nu, Mette? Her er det i hvert fald ikke længere :-)
Ella
29. juni 2010 at 18:27Der kom godt nok vand, Liselotte, men der er rigtigt, vi trængte til at blive skyllet :-)
Liselotte
29. juni 2010 at 19:35Både vi og planterne trængte, så nu er der friskt derude… og allerede varmt igen :-)
Moster
29. juni 2010 at 18:08Håber blomsterne er tilfredsstillende ;-)
Her sveder jeg indenfor. Skal på natarbejde så prøver at sumpe og samle kræfter ;-)
Hyg og hils
Liselotte
29. juni 2010 at 18:13De er vildt flotte allesammen, så jeg er absolut tilfreds :-)
God vind med natarbejdet. Herovre er der friskt nu efter regnen :-)
Lene
29. juni 2010 at 17:51Tja her ødelagde det lige alle planer, vi fik over 20 mm i løbet af ingen tid, så landmanden må starte forfra med det arbejde, han var så glad for, at han blev færdig med i går. Sådan er den danske sommer også :-)
Liselotte
29. juni 2010 at 18:06Øv Lene, hvor er det ærgerligt for ham :-(
Jeg håber, at det opvejes af, at der vinker en dejlig tur forude… :-)
Louise
29. juni 2010 at 17:43du må godt sende regnen lidt sydpå til os :) Vi har ikke fået vand i 3 uger + nogle dage :)
Liselotte
29. juni 2010 at 18:06Louise, vi sender lidt i jeres retning :-)
Sidse
29. juni 2010 at 17:29Elskelighed..sommerregn..
Liselotte
29. juni 2010 at 17:32Ja, præcis, Sidse :-)
Lea Poulsen
29. juni 2010 at 17:20Det er utroligt så meget regn i får.
Liselotte
29. juni 2010 at 17:32Det er fantastisk, Lea – og vi manglede lige, så det er skønt :-)