18

Kom endelig an!

Så snart varmen er her, er sommeren her også for alvor. I går aftes var vidunderlig. Sommervarmen gjorde, at vi kunne sidde udenfor og nyde, at det endelig er tid for aftener på terrassen. Vejrudsigten lover, at det kun bliver bedre og bedre, som dagene går. Det er i orden med mig. Jeg synes, at vi alle fortjener lidt varm og solrig sommer.

Vi hyggede os med Oline i går. Bagefter græmmede mor og Kenneth sig over det tilsyneladende skjulte talent for at spille fodbold, vores danske fodboldhold er begavet med. Jeg hæklede bare. Og hyggede med at have Oline siddende på skinken. Det bliver man aldrig træt af, når man er mor, så jeg synes faktisk det var en svært dejlig dag/aften.

I dag skal jeg være sammen med dejlige, sjove og kloge kolleger i nogle timer. Bagefter tager jeg hul på en weekend, som venter med dejlige frokostgæster og hygge. Kom an!

Du vil sikkert også kunne lide