17

Onsdagsplaner

Morgenen byder på spredte skyer, en smule sol, men ingen genererende varme. Solsorte hopper travle rundt på plænen, mens de samler til huse. Bierne lader sig ikke mærke med den manglende varme, men samler ufortrødent videre af den gode nektar. Jeg er også ligeglad. Jeg nyder bare den friske luft, de smukke sommermanifestationer i form af blomstrende og velduftende planter allevegne, mens jeg stille går og opregner de ting, der skal forberedes, inden vi om nogle uger drager sydpå.

Èn af forberedelserne får jeg gjort om en times tid. Frisørbesøget er aftalt og jeg er næsten på vej ud af døren. Frisk, frejdig og med lækkert hår skal jeg være, når jeg sætter kursen sydover. Jeg glæder mig. Jeg elsker at være hos frisøren. Især hos Heidi og Trine.

I eftermiddag er der hyggelig visit. Vi skal lige nå at kramme, snakke og hygge, inden vi hver især rejser ud af landet nogle uger. Der er sten at vende, grin at grine og kaffe at drikke, så jeg er bare helt klar.

Mellem de to dejlige aftaler, skal der arbejdes. Det er helt i orden, når det er omkranset af de rene fornøjelser.

Du vil sikkert også kunne lide