Nogle gange ved man ikke, hvad man har brug for. Andre gange er man slet ikke i tvivl. I dag var en af de dage, hvor hav, sand, klitter og Kenneths gode selskab måtte til. Så blev det sådan.
Jeg finder ro derude, hvor salt, sol og sand bider i kinderne.
Først et sving gennem Løkken, så ned at vandre ved vand og sand. Bagefter var der klitterne med indlagt havudsigt og til sidst en kaffe i solen på torvet ved Løkken Badehotel.
Ah, som livet er godt.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
4 kommentarer
anni
22. juni 2010 at 11:01Åh, hvor du får mig til at længes efter havet!
Liselotte
22. juni 2010 at 16:33Det forstår jeg, Anni – at bo i rimelig afstand til det er nødvendigt, synes jeg ;-)
Eva
21. juni 2010 at 06:46Ah, ja vel er det så…
Endnu en omgang dejlige billeder, så man næsten kan dufte og mærke. Som at være der selv.
Liselotte
22. juni 2010 at 16:33Som der var dejligt deroppe, Eva :-)