37

Så smukt og fint…

Jeg har været til bryllup. Sådan ét, hvor to mennesker i noget, der vist kaldes moden alder, er helt uforberedte på , at kærligheden venter i luftrummet over Danmark. Disse to mennesker er fra hver sin verdensdel, så kulturer mødes, mikses og resultatet af det var altså en fantastisk eftermiddag i dag med bryllupsvelsignelse, sange og skøn optræden i et kirkerum, som levnede plads til det hele.

Jeg kan konstatere, at jeg røres. Jeg, som altid og uden slingren, har holdt vand, er begyndt at trække tårer. Amazing Grace sunget, som jeg synes, den skal synges; sunget som den salme den er, gjorde mig fuldstændig hudløs og rørt til tårer.

Bagefter var der tid til at fattes. Der var reception med de smukkeste taler og der var min yndlingssalme Swing Low, Sweet Chariot og jo, jeg sang med, gjorde jeg. Højt og inderligt. Der var også den smukkeste bryllupskage i adskillige lag, brudepar der skar for og flere taler… og så var der brudgommen, som rejste sig og sang en af de smukkeste kærlighedserklæringer jeg kender; Johnny Cash’s Rose Of My Heart til bruden.

Jeg kan lige så godt begynde at vænne mig. Jeg er blevet en af dem, som må snige mig til at stjæle naboernes servietter, for at duppe øjne. Fremover skal jeg måske alliere mig med en pakke lommeletter. Det ser altså sådan ud. Tudetøs, er jeg. Det er dejligt :-)

Du vil sikkert også kunne lide