Langt om længe endte de i min postkasse og sikke fantastiske de er hver og én. Der er ikke én af farverne, som ikke er smuk eller anvendelig. Ikke én. Så er det noget ved at vente og jeg kan allerede forestille mig, hvor smukke de vil være til solbrune fødder. Jeg kan love dig, at jeg skal få sidstnævnte. Om jeg så skal køre til Palermo for at få dem. Basta!
Jeg bestilte Spring Collection og The Resort Collection og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det jeg fortrød var, at jeg i første omgang havde bestilt Summer Collection og jeg vidste bare, at jeg aldrig ville få brugt hverken den mørke grønne (Pretty Edgy) eller den underlige lilla (Demure Vixen). Derimod ville jeg elske alle de smukke røde nuancer og den fine, syrenfarvede lak, som også var at finde blandt forårsfarverne, ville gøre sig smukt til sommertæer mere end én sommer.
Mand, hvor jeg trænger til solnydelse i afslappet tilstand og allerhøjst med krav om at løfte armen med iskold brus til munden. Nu har jeg oven i købet medicinsk belæg for ønsket om solbadning. Jeg står på kanten til d-vitamin-mangel og det borger da for en god, varm sommerferie, skulle jeg mene. Palermo? Ork ja, hvis det er hvad det kræver, at få Kenneth ned i den ende af verden, hvor der er masser af solskinstimer på endeløse, sandstrande, så er jeg klar.
Lakkerne har jeg fundet og bestilt lige her – og de 14 dage det tog, inden de landede her, var lige i overkanten, men de var ventetiden værd :-)
22 kommentarer
Anja
14. juni 2010 at 23:40Den fine brugskunstbutik på Farum bytorv sælger skam OGSÅ Essie-neglelakker.. har selv købt dernede i dag :))
Liselotte
15. juni 2010 at 07:49Jamen så er der jo ikke et øje tørt, Anja – og ja, de kan da købes rigtigt mange steder, synes jeg at have set… men der kan spares mange penge ved lige at Google dem :-)
Liselotte
14. juni 2010 at 17:52Jamen essie kan da sagtens købes i Danmark også – prøv at Google dem :-)
Den lyse lilla hedder Lilacism og er rigtig fin :-)
Kirstine
14. juni 2010 at 15:01Hej
Hmm er det umuligt at erhverve sig disse i faktiske butikker i DK?
Altså er sgu ikke så pjattet med det Amazone der ;)
Venligst Kirstine
Dorthe
14. juni 2010 at 09:32Jeg er sådan i et ‘lilla-mode’ dette forår/sommer, så hvad hedder den lilla i din spring collection, når nu Demure Vixen er underlig? Den har jeg nemlig overvejet, men hvis den er helt anderledes på, så…
/Dorthe
diana rose
12. juni 2010 at 20:09Kære Liselotte.
Det er ikke fordi rønnebærrene er sure………………………………….
men æskerne er da de pæneste – når nu man bider negle…………………………
God fornøjelse – trods alt – med farveladerne.
God, varm lørdag aften i krogen – jeg har også fyret op.
knus fra Diana
Sidsel
12. juni 2010 at 19:24Købte resort, og har nu lys cowboyblå på tæerne, den er helt fin. Den grå er faktiskt også smuk på ( malede lige aller tæer i hver sin farve, det var faktisk morsomt!!) Ved ikke om jeg får brugt den lidt mærkelige pink/syren… Men god idé med byt byt skal vi byt…
Festligt er det skam!!
Stine
12. juni 2010 at 18:06De er også at finde lige her :
http://www.nicehair.dk/group.a.....DgodBm0pxw
der er nok kortere ventetid, ville jeg tro, og så er der tilbud på dem også.
/Stine
Anne Dyrholm Stange
12. juni 2010 at 17:43Sommerfin og godt lakket til ;-)
karen
12. juni 2010 at 16:04Jeg tror nå det er helt på sin plass at du forlanger provisjon fra Essie. Jeg sier ikke mer…. :-)
Så er det bare å knaske kalk&Dvit-tabletter og vente på sola!
Lone
12. juni 2010 at 14:30Jeg har lige købt en lilla i Bahne, smukke farver :-)
Liselotte
12. juni 2010 at 15:44Lone, man bliver jo sådan helt glad :-)
Therese
12. juni 2010 at 13:37Jamen altså, du får jo de smækreste tæer i miles omkreds :-)
Liselotte
12. juni 2010 at 15:44Jeg er bange for, at tæerne ikke bliver pænere, men farven på neglene gør nok ;-)
Bibbi
12. juni 2010 at 13:17Jeg leder ligenu efter nye lakker, så mange tak for inspiration – Essie har nogle rigtig gode farver :o)
Liselotte
12. juni 2010 at 13:34Ja, det har de altså, Bibbi – der er mange fristelser :-)
Anita
12. juni 2010 at 12:48Jeg skrev om den for få dage siden, så jeg har prøvet den, ja.
Samhandel lyder slet ikke så tosset. Den vil jeg hjertens gerne adoptere, den idé :-)
Liselotte
12. juni 2010 at 13:34Hmmm… så var jeg da ikke helt skæv, da jeg valgte den fra ;-)
Liselotte
12. juni 2010 at 12:21Du har fat i noget, Tante T – samhandel eller noget… ;-)
Jeg er vild med deres små kollektioner, som giver mulighed for en masse forskellige farver i små portioner, så man kan elske eller lade være med at elske uden alt for dårlig samvittighed :-)
Tante T
12. juni 2010 at 11:57Måske man skulle lave en “dyt dyt skal vi byt´”, for netop den grønne Pretty Edgy kunne jeg godt tænke mig at prøve af!
Men sådan har vi jo nok alle noget stående, der enten ikke dufter som vi liiige håbede, eller har den rette nuance til at passe til vores humør…
Jeg venter også på en gang essie-lak(ker) :)
Anita
12. juni 2010 at 11:09Demure Vixen er du bestemt heller ikke gået glip af. Den ER virkelig underlig og set med mine øjne, har jeg spildt mine penge på den, men måske vil andre elske den vildt og inderligt?
Det kunne egentlig være en fin give-away – dog ikke af den slags, som florerer ligenu. Bare dét det er.
Rigtig god lørdag :-)
Liselotte
12. juni 2010 at 11:42Okay, har du prøvet Demure Vixen? Jeg syntes, at den så sådan lidt underlig ud – og måske var det fornemmelsen af perlemor i den, som gjorde det, men jeg fortrød i hvert fald og er til gengæld meget tilfreds med disse farver :-)
God lørdag til dig også :-)