- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
18 kommentarer
Wong Wai
11. juni 2010 at 20:36Fornemmer, Oline`s mor – skøn, som bare f….. :-)
Liselotte
12. juni 2010 at 10:28Åh ja, som jeg var spændt på resultatet… :-)
Anne Dyrholm Stange
11. juni 2010 at 20:06Uha som det er nogle skrappe dage for os, Liselotte :-)
Håber, at Oline gav den hele armen i dag…
Liselotte
12. juni 2010 at 10:27Det gjorde hun, Anne :-)
madam m
11. juni 2010 at 17:12Åh, kender det. Mødres lod er at ha’ mindst lige så mange nerver som ungerne.
Liselotte
12. juni 2010 at 10:27Sådan er det vist bare :-)
Kirstenk
11. juni 2010 at 13:31Vil da bare sige at det var mærkeligt hvis ikke moren var nervøs…det gælder stadig når ens unger går på uni og skal til eksamen…så er det stadig moren der er mest nervøs…
Liselotte
11. juni 2010 at 14:19Kirsten, jeg tror da også, at det fortsætter til verdens ende, det der med at ønske det bedste for ungerne :-)
Pernille
11. juni 2010 at 13:23Det er lidt sjovt ikk´?
Og nej, jeg kan heller ikke sige mig helt fri.. men jeg venter til næste fredag :)
Liselotte
11. juni 2010 at 14:19Pernille, her mangler også endnu en eksamen i næste uge… så jeg snupper lige en omgang mere til den tid :-)
Margrethe
11. juni 2010 at 13:03Jeg har det på samme måde som dig! Vent bare, til hun kommer længere i uddannelsessystemet – for mig er det blevet værre, jo mere der er mere på spil for mine unger.
Undskyld, det var jo ikke særlig beroligende, kan jeg godt se … Hun klarer den med bravour, Liselotte ;-)
Liselotte
11. juni 2010 at 14:18Margrethe, man bliver så sårbar, for man tåler slet ikke, at de bliver skuffede, de hjertetyve vi har :-)
anni
11. juni 2010 at 11:11moaren!
held og lykke!
Liselotte
11. juni 2010 at 11:37Jeg tænker, at det går ganske fornuftigt, men derfor er jeg jo nervøs alligevel, Anni ;-)
Ella
11. juni 2010 at 11:06Jeg tror jeg ved det – jeg krydser for Oline og lider med dig :-)
Liselotte
11. juni 2010 at 11:10Lad os lide sammen, Ella – og vente…
Hun er ved vejs ende ved 14-tiden, så tålmodighed er en dyd i disse timer :-)
capac
11. juni 2010 at 11:01Orv, den var svær.
Liselotte
11. juni 2010 at 11:09Jeg forventer heller ikke, at du har svaret, Carsten ;-)