25

Man må tænde lys…

Fredag er mildest talt grå og regnvåd. Jeg må tænde lys over bordet, mens jeg sidder her og hygger med dagens første kop kaffe. Til gengæld er fredag også grøn, saftig og med løfter om sommer engang. Kommer tid, kommer råd og mens vi venter, kan tiden jo bruges til at drømme.

Jeg drømmer om væksthus. Stort og rummeligt og med plads til ophold uden andet formål end at hygge, drikke kaffe og læse en god bog. Måske væksthuset nedenfor er noget større end det, jeg kan forvente at sætte mig på, men det er jo tilladt at drømme og skulle man ikke gøre det på en regnvåd fredag, hvornår skulle man så?

Senere i dag skal jeg være sammen med alle mine kolleger. Sommersamling holder vi. Ikke med sol, men med garanti for hygge, grin og sjov og så bliver resten jo ligegyldigt. Jeg glæder mig. Meget :-)

Rigtig god fredag til dig!

Du vil sikkert også kunne lide