Og sådan render tankerne…

Udenfor tegner lovende. Sol fra høj, blå himmel og ikke en sky i miles omkreds. Alting er saftspændt og klar til for alvor at tage hul på juni. Det er jeg også. Grundlovsdag er her allerede og det betyder jo i virkeligheden, at vi er godt på vej ind i sommeren.

I dag er fars dag. Ikke at vi nogensinde har gjort noget ud af hverken den eller mors af samme slags, men derfor når jeg alligevel at sende et par tanker i retning af min far og svigerfar, mens jeg tager en tur ned af havestien. De var begge to skønne mænd. Karismatiske mænd, som bød op til livets dans med omhu og livsglæde. Mænd, som garanteret vakte lykke og gav omsorg og hjælp, hvor den var efterspurgt. Gode mænd, som slet ikke var de værste rollemodeller, men ikke fejlfrie mænd. Slet ikke. Det gode opvejede bare langt det mindre gode og sådan skal det vel helst være med et liv. Jeg ved, at jeg bestræber mig på, at mit skal være sådan. Overvægten på det gode. Jeg er nemlig heller ikke fejlfri. Slet ikke. Jeg er et menneske, som gerne vil gøre mig umage med det gode og det lykkes heldigvis for det meste.

Lidt nede af havestien rumpedasker purløgsblomster hinanden, mens de pynter i krydderurtebedet. Utilsigtet, men ikke desto mindre. Purløg er sommer.

Det er som sagt fars dag. Vi gør ikke noget særligt ud af dagen, men Kenneth holder af gammeldags æggekage med bacon og purløgsdrys…