Måske burde jeg have vidst det. Det var jo en mand, som solgte mig den valmue, men jeg lader altid tvivlen komme den anklagede til gode, for jeg kender rigtigt mange mænd, som har styr på farverne og deres nuancer. Mænd, som sagtens kan bruge ord som petroleumsblå med en snert af smaragd eller antracit med overvægt mod kul eller…
Det var bare ikke én af dem, som solgte mig valmuen. Han kaldte den ferskenfarvet. “Sådan over i det lys orange, du ved…”, sagde han for at forklare. Jo, jeg ved, men det er da slet ikke der vi er…
Hvis jeg skulle være rigtig god ved ham, kunne jeg måske kalde den en lillebitte smule i retning af koral, men ellers er jeg nødt til at sige, at den er en afart af pink. Smuk, bevares, men ikke fersken eller lys orange eller koral eller…
Til gengæld er den nye valmue så stor og gavmild, at bierne ikke kan finde vej ind til det allerhelligste. De farer vild. Sikke en fest at sidde ved siden af og iagttage deres gentagne forsøg.
Nu vil jeg yde førstehjælp til husets stueplanter, som alle trænger til ny jord og omsorg. Ude i solen på terrassen er gjort klar med muld, gødning og Oskars gode selskab. Jeg gider da så gerne.
22 kommentarer
Tine
6. juni 2010 at 15:44Ih, hvor de små, fine bier arbejder lystigt – selvom den ikke er ferskenfarvet kan jeg godt forstå, at de små summende fyre er begejstrede for den :-)
Liselotte
6. juni 2010 at 21:15Det kan jeg også, Tine :-)
Bibbi
6. juni 2010 at 08:02Måske er staklen lettere farveblind? ;o)
Smuk er den! Bierne er vist enige, når de gider at forsøge mere end een gang!
Liselotte
6. juni 2010 at 10:38Bierne er vilde med alle valmuerne nede i bedet, så der er nok at iagttage, når man har tiden til det, Bibbi – det er en skøn beskæftigelse :-)
solrun koivuneva
6. juni 2010 at 00:06Ferskenfarvet, nej og heldigvis for det ville jeg sige, hvis det var min, hvilket jeg nu godt kunne tænke mig at det var. For hold da op hvor er den smuk.
Liselotte
6. juni 2010 at 10:37Solrun, den er rigtig flot og lyser vældigt op nede i bedet :-)
Kirstenk
5. juni 2010 at 23:57Jamen så synes jeg da du skal henvende dig samme sted igen, og denne gang bede om en pink…så får du måske en koralfarvet…måske!
Liselotte
6. juni 2010 at 10:37Kirstenk, jeg ved ikke, om jeg tør ;-)
Ella
5. juni 2010 at 21:52Var det den du købte til blomsterfestivalen forrige år ?
Liselotte
6. juni 2010 at 10:36Ja, det er det nemlig, Ella – og den er ikke specielt koralfarvet ;-)
Lea Poulsen
5. juni 2010 at 16:11Altså Liselotte, man køber ikke valmuer. Du må ha´ nogle nye frø og denne gang skal de ramme den bare eller nøgen jord, så skal de nok komme.
Jeg skal nok samle til dig.
Liselotte
6. juni 2010 at 10:36Lea, du har helt ret, men dette er staudevalmuer, som er skønne i potter med grokraft, for så er det bare at sætte dem i jorden og vente… :-)
Pernille
5. juni 2010 at 15:38Jeg sidder her og griner og kommer til at tænke på en venindes mand, der på ingen måde kunne associere farver… gang på gang kom hun med et billede af en strikket bluse eller andet af samme slags og sagde noget i retning af at “denne her ville være så flot i denne her farve…” gang på gang fik hun et skuffende svar, når manden ikke kunne se det samme som hun :)
I øvrigt en fantastisk smuk valmue, selvom farven i første omgang var en skuffelse :)
Liselotte
6. juni 2010 at 10:35Pernille, der er nogen mænd, som slet ikke har ord for nuancer – men det interesserer dem formentlig ikke… og så findes der sikkert kvinder, der heller ikke kan dem :-)
Irene Aagaard
5. juni 2010 at 13:36Kan ikke lade være med at grine:-) Kan så mange historier om mænd og farver….Men nej, ferskenfarvet ville jeg bestemt heller ikke kalde din smukke valmue – jeg ville kalde det en skøn pink.
Liselotte
5. juni 2010 at 14:01Irene, jeg bor jo sammen med en mand, som har arbejdet med farver en stor del af sit liv, så jeg er vant til, at mænd kan tale nuanceret om farver… og så griner jeg altså grundigt af ham, der solgte mig den lys orange valmue ovenfor ;-)
Mrs Cakeaholic
5. juni 2010 at 13:26Ferskenfarvet eller ej…..Hold op hvor er den SMUK.
Liselotte
5. juni 2010 at 14:00Mrs Cakeaholic, det er den i hvert fald – og kæmpestor :-)
Randi
5. juni 2010 at 12:59Nej, ferskenfarvet er din valmue i hvert fald ikke – men for Sørensen da, hvor er den smuk!
Liselotte
5. juni 2010 at 13:59Randi, den er meget smuk og skal nok vække glæde i bedet, men jeg har gået og ventet på en koralfarvet valmue, så lidt overrasket blev jeg da ;-)
Britta
5. juni 2010 at 12:47Her kan du se hvorfor det går galt når mænd og kvinder snakker farver ;-)
http://strikogstorm.blogspot.c.....navne.html
Liselotte
5. juni 2010 at 13:59Hold nu op, som det er sjovt, Britta – og formentlig sandt for en del. Det forklarer jo min valmue :-)