10

Søndagsuro

Ude står luften stille. Alting holder vejret, men ingen er i tvivl. Regnen er på vej. Himlen er konturløs og luften sitrer ganske let. Senere går det løs, men inden det sker vil jeg hente vasketøjet ind og fryde mig over, at alting alligevel og på trods blomstrer.

Blåbærrene overlevede sneskredet tidligere på året. Jeg var i tvivl, men de står med blomster og er klar til at yde og det endda rigeligt, når man tænker på deres størrelse og alder. Jeg glæder mig.

Blæsten fejer ind over haven og de sidste rester af vinterens løv flyver rundt, mens fuglene lystigt synger fra hække og trætoppe. Endelig er havens løv ved at være sprunget ud og jeg er havnet i det lille, lukkede Paradis, jeg holder så meget af. Min have. Ikke at den er overbesøgt i disse dage. Der er for lidt af det gode, varme sommervejr, men måske er der noget i vente. Vi har lov til at håbe.

Søndag er improvisation. Søndag er Kenneth og Oline i fælles projekt. Søndag kan være mig, som utålmodigt tapper huller, mens jeg venter på dem. Eventyrlysten koger i blodet. Måske må jeg fodre den med ord i stedet for handling. Vi får se.

Du vil sikkert også kunne lide