Jeg har havefordybet mig og nedsunket læseforfod har jeg også, men så er den festlige udgave af Thorvaldsen (Alberto af Maria Helleberg) også ved at være ved vejs ende og jeg er blevet meget, meget klogere på en masse, jeg ikke vidste det mindste om.
Vidste du f.eks. at vores allesammens Bertel Thorvaldsen – med eget museum, hoser, bånd og stjerner på – i størstedelen af sit liv slet ikke boede i Danmark. At han følte sig mere italiensk end dansk. Udenfor. Ildeset. Jeg vidste det ikke. Jeg troede, at han bedrev al sin huggen og banken i Dannevang, men sådan kan man blive meget klogere, når man gider. I Rom havde han atelier og mange ansatte til det grove. En marmorentreprenør var han vel og absolut entreprenant, for han forstod nok at samle til huse.
Jeg er ikke helt ved vejs ende af fortællingen eller fortolkningen. Der venter stadig nyt for mig. Ikke meget, men lidt har også ret.
Jeg hader, når de gode fortællinger ender. Helleberg kan den gode fortælling. Måske lidt løgn, men altid underholdende.
17 kommentarer
Marina
26. maj 2010 at 16:05Sådan var det jo med tidens store kunstnere, de havde næsten alle sammen masser af mennesker ansat og det er jo en væsenlig grund til at de hver især kunne stå for så stor en produktion.
Fríða
26. maj 2010 at 15:54jeg kan godt bekræfte at Thorvaldsens museum derovre ved Slotskirken er helt vidunderlig smukt og bestemt et besög værd. og jeg ved da godt at det “kun” var hans far der var islandsk, men hvis jeg bor i udlandet og får et barn, så er mit barn jo også islandsk, ikke?
kh.fra Island
Frida
Sarah
26. maj 2010 at 14:22Liselotte, ikke Glyptoteket, men hans eget museum, der ligger lige overfor Gammel Strand, i Prins Jørgens Gård og nærmest i forlængelse af Slotskirken. Jeg tror faktisk godt, jeg kan love, at du vil elske det.
S.
Liselotte
26. maj 2010 at 14:24Okay Sarah – det kendte jeg ikke. Der MÅ jeg da hen, næste gang jeg ender i København. Det vil jeg glæde mig til – tusinde tak for tipset :-)
Tina - omme i London
26. maj 2010 at 11:01Loegnehistorierne er tit de bedste. :)
Liselotte
26. maj 2010 at 12:03De er fulde af sjov og fantasi, er de… :-)
Eva_O
26. maj 2010 at 08:12Du har ret Liselotte… Helleberg er en fantastisk fortæller og selv om der selvfølgelig en del er fiktion, så bliver man nu altid lidt klogere på tiden og personerne. Herlig kombination både at blive underholdt og samtidig få udvidet sin horisont… :-)
Rigtig god onsdag til dig…
Liselotte
26. maj 2010 at 12:03Eva, det er sådan jeg tænker; lidt fantasi kombineret med lidt fakta og samtidshistorik gør Helleberg til en fantastisk historiefortæller :-)
Sarah
25. maj 2010 at 23:55Han var jo fantastisk berømt i sin samtid – og den første protestant, der lavede et gravmonument i Peterskirken for en pave, som havde skrevet i sit testamente, at Canova skulle lave det, og var han død, så Thorvaldsen, og var han død, så den på det tidspunkt mest berømte billedhugger i Rom.
På Frisen på museet på Slotsholmen kan man se, hvordan han modtages, da han vender hjem til København.
Museet er en af Københavns allersmukkeste bygninger, og du og dit kamera burde gå forbi… Detaljer detaljer detaljer og smukke smukke farver og mosaikker og lofter og bare… skønhed.
Sarah
25. maj 2010 at 23:55Han var jo fantastisk berømt i sin samtid – og den første protestant, der lavede et gravmonument i Peterskirken for en pave, som havde skrevet i sit testamente, at Canova skulle lave det, og var han død, så Thorvaldsen, og var han død, så den på det tidspunkt mest berømte billedhugger i Rom.
På Frisen på museet på Slotsholmen kan man se, hvordan han modtages, da han vender hjem til København.
Museet er en af Københavns allersmukkeste bygninger, og du og dit kamera burde gå forbi… Detaljer detaljer detaljer og smukke smukke farver og mosaikker og lofter og bare… skønhed.
Liselotte
26. maj 2010 at 12:01Sarah, jeg må ind forbi Glyptoteket. Efter alle de år i byen kan det undre, at jeg aldrig nåede indenfor, men sådan er det jo ofte. Seværdighederne i egen by glemmer man jo ;;-)
Lone
25. maj 2010 at 21:20Så skulle I også læse Hvide skygger af Steen Bach Christensen (tror jeg nok han hedder)
hilsen Lone
Liselotte
26. maj 2010 at 12:00Tak for tips, Lone – den vil jeg lige kigge på :-)
Lone Rafn
25. maj 2010 at 20:06Det er en fantastisk god bog – jeg læste den i ét stræk – og den skal læses igen, når der er gået noget tid.
:-)
Lone
Liselotte
25. maj 2010 at 20:47Lone, det er en dejlig bog, som griber :-)
Fríða
25. maj 2010 at 19:26dejlige havebilleder. iövrigt, hvis du spörger enhver islænding, så var han, altså Bertel Thorvaldsen, altså islandsk!
kh.fra Island
Frida
Liselotte
25. maj 2010 at 20:47Frida, det var da hans far, der var fra Island… ikke Bertel ;-)