17

Med blikket fæstnet på…

Jeg har havefordybet mig og nedsunket læseforfod har jeg også, men så er den festlige udgave af  Thorvaldsen (Alberto af Maria Helleberg) også ved at være ved vejs ende og jeg er blevet meget, meget klogere på en masse, jeg ikke vidste det mindste om.

Vidste du f.eks. at vores allesammens Bertel Thorvaldsen – med eget museum, hoser, bånd og stjerner på – i størstedelen af sit liv slet ikke boede i Danmark. At han følte sig mere italiensk end dansk. Udenfor. Ildeset. Jeg vidste det ikke. Jeg troede, at han bedrev al sin huggen og banken i Dannevang, men sådan kan man blive meget klogere, når man gider. I Rom havde han atelier og mange ansatte til det grove. En marmorentreprenør var han vel og absolut entreprenant, for han forstod nok at samle til huse.

Jeg er ikke helt ved vejs ende af fortællingen eller fortolkningen. Der venter stadig nyt for mig. Ikke meget, men lidt har også ret.

Jeg hader, når de gode fortællinger ender. Helleberg kan den gode fortælling. Måske lidt løgn, men altid underholdende.

Du vil sikkert også kunne lide