Først ind til Friis, som høster impulskunder på at tilbyde tre timers gratis parkering, inden timebetalingen efterfølgende skal falde. Smart, tænker jeg, for det trækker virkelig kunder til huse, når det går op for bilisterne, at de kan parkere underjordisk og spare de første tre timers kostbar afsætning. Vi udnytter det…
I dag tjente de ingenting på os derinde. Ikke én krone, for vi havde jo besluttet, at torvet var målet. Det forhindrede os nu ikke i at tage omvejen hele vejen op gennem Algade. Fristelser var der nok af og lige så træt jeg er af, at Masai efterhånden er alt for set allevegne, lige så mange fristelser har de alligevel i deres nye konceptbutik. Jeg kan jo godt lide stilen. Jeg gider bare ikke, at jeg møder den allevegne.
Bagefter snittede vi Keiser og øv, for jeg blev ikke fristet én eneste gang derinde og jeg er vel lidt på jagt efter en sommersandal, men tilsyneladende alt for usikker på, hvad det i virkeligheden er, jeg gerne vil have. Ikke noget de havde derinde, kan jeg konstatere.
Ved siden af Keiser ligger Penny Lane. Vi slæbte brød derfra. Fordi vi kan. Det smager vidunderligt og der er for varmt til, at jeg gider bage i dag. Det bliver nemt, men velsmagende. Hvem kan ikke lide det og så var ellers hurtigt videre ned gennem Skipper Clements Gade og videre ud af Rantzausgade til vi ramte Danmarksgade og kun skulle gå ti skridt, for at ramme torvet og alle de grønne fristelser.
Jeg elsker at gå på torvet. Jeg er sådan én, som altid fristes over evne og SLÆBER hjem i store kurve velvidende, at jeg ikke når at få brugt det hele, hvis ikke jeg bliver væsentlig mere disciplineret, end det der falder mig naturligt. Jeg kan ikke stoppes. Jeg kan alle argumenterne for at hjemtage alting. I dag var ingen undtagelse…
Der er nok af grønt at gå ombord i nu. Frisk frugt er der også… og så er der lidt fra fiskemanden…
Er hun ikke skøn? Hun snuppede havtasken og den røg lige direkte ned i det rullende lager.
Vi faldt for jomfruhummer, som skal smage vidunderligt med hjemmerørt Aioli og pesto af friske ramsløg, som blev kastet i nakken på os for en slik. Bagefter er der friske jordbær. Der bliver ikke et øje tørt…
Vi sluttede dagen af med en iskold fra Baresso. Så sad vi der i skyggen og delte nydelse. Bagefter hankede vi op i indkøbene, fandt ned i parkeringskælderen under Friis og snuppede bilen hjem til en sommervarm solskinshave, hvor mor lige er ankommet efter en invitation til aftensmad. Det skal blive så godt.
6 kommentarer
Liselotte
25. maj 2010 at 09:40Xhantippe, torvehandel er det bedste :-)
Xhantippe
25. maj 2010 at 09:33ååå! Torvhandel savner jeg virkelig. Pleier å dra inn til torvet og handle der ondager og lørdager når vi er hos familien i Århus. Det er så hyggelig å gå rundt og se alle de flotte blomstene og smake på de gode grønnsakene…sukk.. Blir heldigivs ikke så lenge til neste gang.
Sifka
22. maj 2010 at 18:56Jeg savner at have et marked lige i nærheden. Det burde være en menneskeret.
Kirsten
22. maj 2010 at 16:52Se, dét er en af de ting jeg godt kan savne ved at bo i byen. Torvedagene.
Og jeg har forøvrigt altid gjort som dig; slæbt hjem i pose og sæk, uden en jordisk chance for nogensinde at kunne nå at spise mig gennem det hele inden forrådnelsen sætter ind. Fat chance for at jeg nogensinde lærer det…
Det ser indbydende ud med sådan en lørdag – men min har nu heller ikke været så tosset endda. Torvedag eller ej :-)
Fríða
22. maj 2010 at 15:03åh, hvor skönt! torvehandel er for mig indbegrebet med sommer i udlandet, forhåbentlig når jeg sådan én runde denne sommer, om ikke i Danmark så et andet sted.
kh.fra Island
Frida
Lene
22. maj 2010 at 14:56Det lyder som den bedste lørdag af slagsen, her har Laika og jeg lige travet en tur, så jeg er krøbet i skyggen med en god bog og strikketøjet :-)
Ha en forsat dejlig lørdag :-)