Jeg skal da nok lige love for, at jeg får sovet igennem for øjeblikket. De sidste to dage er forsvundet i alt for tidlig søvn og absolut ikke med min gode vilje, for i bund og grund er jeg aften- og nattemenneske, men det er svært foreneligt med min nye mødetid og så sker det altså, at jeg falder omkuld, lang tid før jeg egentlig vil.
Det lykkedes mig endda at sove længe i dag. Helt til klokken 7.30 og det er stort, når jeg de sidste par dage har været vågen et par timer tidligere, men det skyldes muligvis, at vejret er mørkt endnu. Ingen solskin ind af soveværelsets vindue. Til gengæld et vidunderligt vejr at træde ud i…
I haven er der dejligt. Ingen vind, men masser af forårsdufte, som gør oplevelsen af ude meget større.
Nede i staudebedets ene hjørne optræder Helleboris. Det er ved at være slut, men forfald kan være ualmindelig dekorativt og det er absolut tilfældet med blomsterhavet her. Blomsterne er i gang med at sætte frø. Det er bare så meget i orden med mig.
Jeg nyder morgenen, som er så lun, at jeg sagtens kan nyde uden at bære overtøj. Oskar er med på havetur. Han fortrækker, når Oline skal op. Det er let at komme i vejen for hende om morgenen, så han flytter sig langt udenfor hendes rækkevidde og det er slet ikke en dum idé. Jeg gør det samme. Så går vi i haven og nyder hinandens stille selskab, mens hun løber rundt indenfor.
Nu er Oline forlængst sendt ud af døren. Her er vaskemaskinen i gang. I køkkenet rumler opvaskemaskinen og jeg tager lige en vel fortjent pause, inden jeg igen kaster mig over lidt af det arbejde, der ligger og venter.
De lover varme i eftermiddag. Det kunne jo være fantastisk, hvis jeg var klar til at opleve det. Hep!
14 kommentarer
Therese
19. maj 2010 at 11:18Havde jeg haft en have (og havde jeg ikke været på arbejde), havde jeg været ude i solen nu !!! :-)
Liselotte
19. maj 2010 at 21:46Vi nåede det også sidst på eftermiddagen, Therese – sikke en fryd :-)
Pia
19. maj 2010 at 10:34Her er solen lige ankommet… Det bli’r en skøøn dag ;-)
Liselotte
19. maj 2010 at 21:46– og det blev det, Pia :-)
Sidsel
19. maj 2010 at 10:16Nydningsdag! Bestemt. Min vaskemaskine snurrer også, opvaskemaskinen venter på hjælp udefra… Og jeg venter på den der såkaldte sol.. Hvor er den så lige? Mens jeg venter vil jeg bare nyde at have fri.. Så god nydning til dig også
Liselotte
19. maj 2010 at 21:46Sidsel, jeg håber, at solen også nåede dig i dag – sikke dejligt :-)
Tante T
19. maj 2010 at 10:15Mmmm, endelig får vi en rigtig maj-dag :) Solen står allerede højt her, og himlen er blå med blødt vat på.
Må du – og Oskar – nyde dagen til fulde…
Liselotte
19. maj 2010 at 21:45Tante T, vi har stornydt dagen både Oskar og jeg. Uhm, som den gjorde godt :-)
Eva
19. maj 2010 at 10:11Her skinner solen og flaget er hejst. Nyd varmen,- og solen, når den kommer til dig. Det gør den nemlig i dag!
Liselotte
19. maj 2010 at 21:45Du havde jo helt ret, Eva :-)
Anne
19. maj 2010 at 10:04Tænk…døren står åben, det har den ikke gjort længe…skøøøøøønt
Liselotte
19. maj 2010 at 21:44Anne, vi NYDER det bare :-)
Helle K.
19. maj 2010 at 10:03Hep – det bliver så godt :) og det føles som om, det er om snart.
Liselotte
19. maj 2010 at 21:44Helle, var vi lige heldige dér? Ja, det tror jeg vist nok, at vi var :-)