24

Hvad skal vi spise?

Regnen siler ned nu. Nu ramte den endelig Nordjylland. Ikke noget voldsomt og sindsoprivende, men bare sådan stille, silende regn. Mørkevejr. Indevejr.

Det gør ingenting…

I køkkenet er kaffe, varme og gode, hjemmesmurte og solide rugbrødsmadder. Der er hygge, snak og maddrømme. Der er det klassiske spørgsmål: “Hvad har I lyst til at spise?” og lige præcis det spørgsmål SKAL afføde mindst to forslag, for når man er så heldig at have en ualmindelig talentfuld amatørkok ved hjemmets arne, nytter det ikke at være tom for ideer. Den slags talent skal opmuntres og påskønnes. Forslagene ender i ønsket om gammeldags flæskesteg. Bare fordi.

Måske fordi det regner. Måske… men vi skal i hvert fald have flæskesteg.

Vi er nogen, der glæder os. Uhm…

Du vil sikkert også kunne lide