Danmark er fuld af smukke steder, men Himmerland har altid stået mit hjerte nær. Jeg synes, at landskaberne er smukke. Bølgende bakker, dybe dale og en varieret frodighed med smukke vandløb får mit hjerte til at svulme af glæde.
Engang drømte jeg om at bo i hjertet. Helt ude i ingenting. Helt derude, hvor stilheden er permanent. Sådan gik det ikke, for nem adgang til sygehus, lægevagt og apotek var vigtigere, end mine drømme. Jeg endte i byen og jeg bor ualmindelig dejligt, så jeg klager ikke.
Alligevel må man gerne drømme…
Kenneth kender et sted. Et lille, listigt sted akkurat dér, hvor vejen slår en bugt. Et lille husmandssted er til salg. Det ligger vidunderligt med udsigt til natur omtrent så langt øjet rækker.
Det er ikke noget stort sted. Det er heller ikke velholdt og det er slet ikke indflytningsklart, men det er på sin måde meget indbydende. Det har atmosfære og Kenneth kender mig godt nok til at vide, at jeg drømmer om at bo udenfor Alfarvej. Han ved præcis, hvad han skal præsentere mig for og hans salgsargumenter er uovertruffen præcise, fordi han kender mig så godt.
Jo, jeg kan sagtens forelske mig. Jo, jeg ser alle mulighederne og jeg ved, at vi kunne få noget fantastisk ud af det her, men nej. Jeg orker faktisk ikke. Jeg kan mærke, at jeg ikke orker at starte forfra. Ikke tale om. Jeg gider faktisk overhovedet ikke, men forelske mig, det kan jeg sagtens.
Jeg kan sagtens forestille mig den smukke gårdsplads med krukker, skyggefulde småtræer og vand. Jeg kan sagtens forestille mig, at laden kunne inddrages i beboelsen og blive et fantastisk storrum med alt under ét tag. Jeg kan sagtens…
Jeg kan sagtens se mulighederne, men jeg kender vejen derhen og ærlig talt, så orker jeg ikke.
Så blev jeg så klog, men det ligger der endnu, hvis du er frisk ;-)
24 kommentarer
johanne
15. maj 2010 at 01:30Man skal kunne betale andre for å gjøre det i stand efter vore egne spesifikasjoner og så bare ha litt små-saker etter innflytting. Da kanskje det kunne fungere å bare nyyyyyte.
Liselotte
15. maj 2010 at 08:57Johanne, så er det en anden snak. Var jeg velhavende, var jeg heller ikke i tvivl. Så var jeg allerede i gang med at give håndværkere anvisninger, men jeg er ikke velhavende og skal selv have fingre i det hele, så nej tak ;-)
marianne bentzen
14. maj 2010 at 17:59Hvis William og jeg var 20 år yngre, og hvis vi stadig havde mange penge, og hvis vore børn kunne forstå det, men der er slet ingen ting der passer, så vi nøjes med at sige suk, hvor kunne det bare blive alletiders.
Kh Marianne
Liselotte
15. maj 2010 at 08:56Same, same, Marianne – vi kan drømme og ikke mere… ;-)
Helle K.
14. maj 2010 at 12:43Jeg forstår godt, at du ikke orker – men du har ret, det kunne blive en skøn plet :)
Liselotte
15. maj 2010 at 08:56Helle K, det kunne blive en fantastisk smuk plet :-)
Kirstenk
14. maj 2010 at 11:33Skønt sted må man sige, men jeg har det ligesom du, ved ikke om jeg orker at starte forfra igen, igen…
Liselotte
15. maj 2010 at 08:55KirstenK, jeg orker bare ikke, kan jeg mærke… jeg har nemlig ikke gjort andet hele mit voksenliv, fordi vi kunne lide det, men nok er nok ;-)
Frk.Badegakk
14. maj 2010 at 11:18Åååå! Vakkert!!!!!!
Liselotte
14. maj 2010 at 11:19Ja, det er det – og man kunne være tilpas i de omgivelser. Udsigten der er også helt unik og fantastisk smuk :-)
Liselotte
14. maj 2010 at 11:13Fuldstændigt som her, tænker jeg, Tante T- det kunne blive så skønt, men vejen dertil… *suk* ;-)
Tante T
14. maj 2010 at 11:02Nuøj, min fantasi kan se noget ganske fantastisk :) :)
Jeg ville springe lige i med begge ben, for det kunne da blive helt fantastisk charmerende!
Når det så er sagt, så ved jeg også, at jeg ville KRÆVE at huset var indflytningsklar når jeg pakkede flyttekasserne! Men med mit indretnings-gen og min elskedes trang til at gøre-selv, ville det så ikke ske for os. Vi ville ende i kaos, og bo i skidtet 17år inden det ville være færdigt!!!
Meeen, det kunne blive SÅ fint det lille hus der…
Wong Wai
14. maj 2010 at 10:32DET kan blive utrolig flot & hyggeligt; men mange mange timers arbejde… JA.
God weekend til dig og dine herfra :-)
Liselotte
14. maj 2010 at 10:34Wong Wai, det bliver ikke mig, der lægger timerne der… men jeg er helt sikker på, at det kan ende som et vidunderligt og stemningsfuldt sted :-)
Aya
14. maj 2010 at 10:21Ligger det for eksempel på vejen mellem Ranum og Rønbjerg?
Liselotte
14. maj 2010 at 10:29Aya, det gør det ikke, men det kunne det jo sagtens have gjort. Det ligger på et hemmeligt sted, har jeg lovet Kenneth, for han drømmer fortsat, den tosse ;-)
Katja
14. maj 2010 at 10:08Sikke nogle smukke billeder! :)
Jeg har et spørgsmål ang. køb af strikkepinde fra Tyskland. Jeg ved, at du har købt dine KnitPicks-strikkepinde hos Wollbox, og jeg overvejer selv kraftigt at bestille netop derfra. Men ved du om PostDanmark lægger øvrige omkostninger oveni prisen? Eller er den samlede pris blot dén, som står angivet ved kassen i die Wollbox?
Liselotte
14. maj 2010 at 10:29Katja, Post Danmark ligger ikke ekstra omkostninger på, så du kan roligt bestille fra dem og god fornøjelse med det :-)
Anne
14. maj 2010 at 10:07nej tak…ikke mere landlig idyl til mig, har boet der og finder transporten for besværlig…men kønt er der derude i det grønne :-)
Liselotte
14. maj 2010 at 10:28Du har ret, Anne, transporten er besværlig. Det er én af de ting, man skal huske at gide også ;-)
Catarina
14. maj 2010 at 09:56Nej, noglegange orker man bare ikke og således kikker jeg også kun drømmende efter nedlagte landbrug og tænker at det skulle have været for mange år siden så have jeg….
Liselotte
14. maj 2010 at 10:27Catarina, det er dejligt at drømme – og det stopper jeg aldrig med, men lige nu… nej, der gider jeg ikke :-)
Bolette
14. maj 2010 at 09:36åhh ja og nej tak !
vi har det på nøjagtigt samme måde , ser skønt ud .. og ligner lidt vores lille enghus før vi overtog det .. MIn kære mand har instandsat 12 ejendomme i hans liv ( alt incl ) og jeg har nu i 4 år , være medarbejdende og medudvikler her , nu er vores paradis til salg for en stadig overkommelig pris og det hus vi har lagt vores ” klamme ” hånd på inde ved byen er i ok stand for et af kriterierne var også vi orker ikke nogen gennemgribende renovering lidt maling og et par skillevægge bliver det til , men haven uha dada .. den går vi nok ombord i ligesom vi gjorde her .. Lislotte hvor er det godt at kende et andet menneske´så godt .. det er kærlighed for mig .. og hvor er det at vide at det man kan forelske sig uden at sætte handling på
hav en skøn gråvejrs dag
Liselotte
14. maj 2010 at 10:27Bolette, man når nok bare til et sted i sit liv, hvor man ikke gider mere… og så alligevel, jeg ved ikke, om dette er en permanent sindstilstand. Måske om nogle år, men lige nu orker jeg virkelig ikke :-)