Vitskøl Kloster blandt andet

Vejret i dag har ikke været noget at råbe hurra for. Overhovedet.

Vejret har vist aldrig afholdt os fra en tur ud i det blå, hvis det var sådan én, der skulle til for gøre dagen ekstra dejlig. Sådan var det i dag. Gråt, trist og vådt var der. Oline sov som sædvanlig ualmindeligt længe, så til sidst opgav vi at vente og besluttede os for, at hun måtte blive hjemme og passe på mursten, mens vi tog ud og oplevede en lille bid af verden.

Der var virkelig gråt derude. Ikke meget regn, men gråt i gråt. Ingen sol. Kun skyer og udsigt til endnu flere skyer. Og bakker og engdrag. Udsigt til højstemt kvæg, får og lam i hobetal og saftiggrønt skovløv, svaler og begyndende gule rapsmarker…

– og landevej…

Vi nåede ud omkring Nibe, men det var ikke langt nok. Så fortsatte vi. Kursen havde bilen allerede lagt, så vi gjorde ikke andet end følge med. For enden af landevejen ligger Løgstør. Her var vi en smut om havnen. Vi købte lidt bilkomfort i form af både vådt og tørt, inden vi fortsatte med at lade tilfældet råde.

Så tog vi Viborgvej ud gennem Ravnstrup og forbi Ranum. Vi passerede stikvejen til Rønbjerg og færgen til Livø. På den måde endte vi ude ved Risgårde Bredning, hvor fårene har ualmindelig god udsigt og saftigt græs…

Disse får går på stykket mellem bredningen og Vitskøl Kloster. Meget smukkere omgivelser får man ikke. Får får heller ikke. Måske er de ligeglade, men jeg syntes, der var meget smukt.

Andre af dagens gæster tog sig tiden til en smut ind i klosterhaven. Det gjorde vi ikke. Vi snuppede udsigten over vandet og holdt om lammeører, mens vi enedes om, at verden er et dejligt sted og så er der stille på de kanter. Helt stille. Det er dejligt. Med alderen bliver min længsel efter stilhed mere og mere påtrængende.

Efter Vitskøl Kloster ville bilen mod Overlade. Så blev det sådan. Ved Snoghøj gjorde vi holdt, så jeg kunne beundre vandspejlet et øjeblik. Og fornemmelsen af hede. Og den friske luft. Og…

Turen var slet ikke slut, men vi forlod bredningen, Limfjorden og vandudsigten for en stund, for i stedet at hellige os intens beundring af landbrugsager, smukke og velholdte gårde, kødkvæg og Himmerlands smukke natur, som er værd at digte om.

For enden af enhver sti, ligger et eventyr og venter.