26

Landet!

Det har været en lang og drøj dag af mange forskellige årsager, men nu er den foreløbig endt hjemme på Tjørnevang, hvor jeg har fået en kop kaffe med et generøst lag mælkeskum og et lille chokoladedrys.

Inden jeg nåede så langt, var jeg omkring Friis, vores nye shoppingcenter, som omtrent ligger nabo til min arbejdsplads. Jeg var målrettet og fokuseret og havde snart handlet de ting, der skulle handles, men jeg blev altså fristet over evne og kunne hurtigt få overbevist mig selv om, at de smukke ørenringe ville passe fantastisk til lune sommeraftener, solbrun hud og hvide hørskjorter.

I grunden var de også velfortjente. Der var virkelig slidt for dem, syntes jeg, så det tog ikke mange sekunder at beslutte mig for, at de måtte med hjem.

Nu pynter de i flippen, mens jeg venter på den sol, der skal farve huden. Jeg kan vist komme til at vente længe, har jeg hørt.

Du vil sikkert også kunne lide