18

Jeg kan!

Den mindre charmerende vinkel på Bryggen, men den skal jo også være i verden…

Nå men altså ikke for noget vel, men jeg har kørt bil i dag!

For første gang i hundrede år og en madpakke. Uden problemer og med stor og uforfalsket glæde grænsende til jubel. Ud af byen. Jeg fik en opfordring og greb den straks, så vi endte i Nibe. Faktisk endte vi helt præcis nede på Bryggen, hvor Helle har butikken lykke D. Den er fuld af fristelser. For alvor!

Jeg forgreb mig på nogle ualmindelig lækre kjoler. Flertal. To styks og en meget flot forårs- og sommerfrakke. Fede ting, som er akkurat, som jeg elsker dem. Enkle snit med grafisk islæt. Stringente, men med et twist. Meget mig og så var der oven i købet mindst totusinde ting mere, som jeg snildt kunne have adopteret på stedet og uden meget anden opfordring end et vrid med et håndled. Jeg må ud til Helle igen. Snarest. Og nu kørende. Selv!

Jo, alt det nyindkøbte er sort. Det kaldes vist regression.

Du vil sikkert også kunne lide