Foråret er uomtvisteligt på vej…

Solen ligger på lur. Om et øjeblik lykkes det og den brænder sig vej gennem morgenens dis. Inden det sker er jeg oppe og ude at tage haven i øjesyn. Der sker nemlig lidt hele tiden og for øjeblikket er det hver eneste dag, man kan spore forandringer i retning af saftigspændt forårsløv. Kastanjerne står lige på nippet. I løbet af i dag kan miraklet sagtens ske. Min bøg er ikke den hurtigste i landet, men den er klar. Der er noget værd at vente på.

De gamle fyrretræsstammer forrest i billedet plejer at være tætte med smukt, grønt løv. Vinteren har måske taget livet af den ellers utroligt sejlivede Efeu. Vi får se, men allerede nu kan jeg konstarer, at overlever de ikke, er der Kaprifolie på vej op gennem løvet. Måske kan den overtage, hvis resten giver op.

På terrassen venter alle de nye planter. Vejret i dag bliver til at plante. Jorden står klar under tag og venter bare på, at jeg er klar til at tage livtag med det hele. Albuerne skal tages i ed.  Jeg vil så gerne og jeg synes, at det er meget hyggeligt, når jeg bruger en dags tid på at etablere det hjørne, vi skal nyde helt frem til efteråret, hvor vejret efterhånden tvinger os indenfor.

Jeg har en aftale med mor i dag. Hun er et omvandrende kraft- og energicenter, som elsker udelivet akkurat lige så meget, som jeg gør. Vi får udrettet stort, når vi er sammen om den slags, så jeg glæder mig til at skulle tilbringe søndagen med hende.

I morgen starter hverdagen igen. Denne uges ferie har været ualmindelig dejlig. Jeg har slappet af og jeg har fået elimineret en del af den dårlige samvittighed. Det sidste er det allerbedste. Jeg er ikke god til at have forsømmelser liggende på lur i baghovedet. Nu mangler kun bunkerne af strygetøj og den slags petitesser er ligegyldigt. Det er endnu aldrig forsvundet uden en indsats fra min side, så sådan er det nok endnu.

Alting grønnes. Snart forsvinder naboerne og haven bliver privat og det hemmelige sted, hvor jeg bestemmer, hvem kommer. Jeg kan lide det sådan. Jeg kan lide at være social, men jeg elsker, at alting grønnes, bliver tæt og forærer mig en oase af fred og ro, hvor jeg kan gøre, akkurat som det passer mig. Sommer kom an!