Yndlingsvejr

En løs og behagelig, flagrende og ualmindelig praktisk fridagskjole og et par af de nemme til fødderne senere og jeg står med fingrene begravet i velduftende, lufttørret vasketøj, som har hængt under tag.

Sikke et held, for det har besluttet sig for at dryppe i dag. Mild og blid falder regnen. Jeg kan lide den type regn. Den giver ro i min sjæl.

Jeg tager kaffen med udenfor, for man kan sidde under halvtaget og se græsset gro, mens man messer dagens mantra om god tid og vejr til bunden af lungerne. Ah…

Der er ti grader på Bededag under mit halvtag. Så er der sikkert også ti grader i resten af den nære verden. Ikke meget, men heller ikke lidt og man bliver taknemmelig for selv de mindste forandringer i retning af plus, når man så længe har fjernet is af bilruder om morgenen.

I dag vil jeg røre et brød. Et nemt at slagsen. Sådan et, som passer sig selv. Sidst på dagen vil jeg bage det, men ikke før.

Der falder ikke meget regn, men tilstrækkeligt til, at alting bliver vådt. Egentlig var der lagt praktiske planer, som inkluderer oprydning i et udendørs hængeparti. Jeg ved ærlig talt ikke, om vi orker. Måske ender det med indendørs hygge i stedet for udendørs arbejde, for man bliver så kedeligt våd, kold og snavset derude. Det kan vi godt tåle, men vi gider vist ikke.

Det var også i dag, vi ville fylde terrassens krukker med smukke blomster. Vi ville køre ud, hvor man kan investere formuer i yndigheder til sommerens varme aftener i stearinlysets skær og med tæerne nær grillens eftervarme. Vi ville have hvidt, hvidt og atter hvidt og måske lidt blåt og lidt lyserødt og lidt…

Kommer tid, kommer råd. Jeg véd det. Hastværk er lastværk eller noget…

Foreløbig vil jeg bare nyde vejret akkurat som det er, for det er intet mindre end vidunderligt. Friskt, sprødt og fyldt med forårets dufte. Måske jeg skulle tage endnu en kop kaffe med udenfor sammen med et tæppe og den gode bog. Bare lige den halve time, inden resten af huset begynder at vågne. Jeg tror det næsten.