Kærlighedsbrød

Godt brød består af lige dele tid og kærlighed. I dag har jeg begge dele på lager, så der er rørt dej til et af de her godt hverdagsbrød, som ikke kræver andet end vand, mel, honning og salt. Og god tid, men den har jeg jo, som jeg skrev.

I samme sekund jeg rørte den gode, økologiske blomsterhonning ud i gærblandingen bredte sig en duft af kærlighed. Du vil måske ikke være enig, men duften er symbol på kærlighed for mig. Den symboliserer kærlighedsarbejde. Dejen starter allerede med at arbejde for mig. Den dufter af jord, urkræfter og syrlig velsmag.

Der skal mel i blandingen til dejen er dejlig blød og lind. Ikke for fast, men sådan tyk grød, som kan stå og arbejde for sig selv i ro og fred, mens jeg strøer om mig med overskud, omsorg og kærlighed. Den arbejder for mig. Gratis og nærmest uforpligtende. Jeg skal bare huske at sende luftkys i dens retning, så bliver den ikke træt og hæver bare, mens fibre skilles og samles, bliver til glutentråde og kemi af den gode slags.

I aften, når den er færdig med at arbejde, overtager jeg. Med forsigtighed og stor kærlighed vil jeg vende dejen ud på det meldryssede bord. Jeg vil folde den en gang eller to, lade den samle endnu mere kærlighed, mens ovnen bliver varm og så vil jeg bage den til et af de brød, som smager, så englene synger. Måske med et drys af havsalt og rosmarin. Måske.

Det er den rene og skinbarlige kærlighed.