26

Vægelsindets kringelkroge

Jeg er helt alene hjemme. Nej, jeg har jo Oskar og Paudrig og Ryan og Sky, men bortset fra alle dyrene, så er jeg alene hjemme.

Det er uvant. Meget, meget uvant, men helt igennem dejligt og noget, jeg nyder i fulde drag og på min tossede måde, for det er ikke sådan, at jeg spiser is til frokost og svælger i andre og helt igennem hemmelige laster. Jeg rydder op og jeg gør rent. I fred og ro. Uden nogen forstyrrer. Det er luksus for mig. Hyldemeter efter hyldemeter ryddes, tørres af og fyldes igen. Gulve og skabe tømmes og støvsuges. Der smides ud. Jeg sorterer og kasserer. Bagefter falder jeg omtrent om på gulvet, sukker tilfreds og opdager, at jeg skal have knapper i den der sømand, der er gået i land,

Jagten går ind. Jeg er omkring mange forskellige muligheder og ender med to. Jeg kan slet ikke bestemme mig…

Lige nu ligger sømanden på arbejdsbordet nede på mit værelse. Jeg passerer den hele tiden og så får den lige et hurtigt, skråt kig. Måske er jeg denne gang nået til en bestemmelse? Nej. Nå, men så måske næste gang…

Hvem skulle have troet det, men jeg hælder altså til tinknappen med de smukke blomster. Sådan lidt Jugend-inspireret er den og den slags kan jeg lide. Det enkle og så også det helt snørklede. Det meget snørklede, men på den der stramme og tæmmede måde. Jeg elsker altså også Alphonse Mucha. Måske knapperne minder mig om ham og hans skønheder? Jeg tror det.

Du vil sikkert også kunne lide