Nogen gange får jeg en fornemmelse af, at det kun er de, som rent faktisk kommer her i huset og derfor er en del af min virkelighed, der tror på, at her ind imellem er fuldstændigt kaotisk. Det er der!
I en tid har jeg siddet ved spisebordet i køkkenet med min computer. Det har jeg, fordi resten af familien syntes, at jeg var noget fraværende, når jeg sad nede på mit eget værelse. Måske havde de ret og det har i hvert fald været anderledes hyggeligt at sidde heroppe. Det har til gengæld skabt grobund for en ualmindelig skidt vane. Alting kunne lige samles i en håndfuld og lægges på mit bord nede på værelset, mens jeg messede for mig selv, at det hele skulle lægges på plads senest næste dag. Som om… og jeg har altså gode tre meter bord!
Måske skylder jeg også at sige, at det også blev et mantra at forsikre mig selv om, at jeg jo alligevel havde ferie om et øjeblik og derfor rigtig god tid til en solid oprydning. Simsalabim… og der lå endnu en bunke ubestemmelig “noget jeg lige har brugt og nu er færdig med, men ikke gider lægge på plads” nede på bordet. Og endnu en… og endnu en…
Sådan kan man jo godt leve sit liv for en tid, men så må der andre boller på den suppe. Det kom der så i dag…
Det er jo ikke sådan, at der er snorlige nede på mit værelse. Nogensinde. Faktisk er der altid sådan en stemning af “jeg er lige midt i noget her og derfor ligger der lige en saks, tre limstifter og en stak farvet papir her i hjørnet...”, men det sker altså, at der er sådan rimeligvis overskueligt dernede. Således også nu, hvor jeg endelig fik has på de sidste bunker.
For øvrigt fortsatte jeg videre ind i soveværelset, som fik en ordentlig tur med støvekosten, inden jeg skyndte mig op og arrangerede lidt eftermiddagssnacks til Oline. Nu spiller hun, mens hun synger muntert. Jeg gør det samme efter endnu en dag med forsømmelsesudraderinger. Ah…
27 kommentarer
Britta A.
28. april 2010 at 17:28Det summer dog af liv, gnist og kre……..! Herligt!!
Sylvia
28. april 2010 at 08:48Det er godt å se andres rot, for noen ganger tror jeg det bare er meg som er så rotete, selv om jeg liker å ha det ryddig rundt meg. Jeg kaller det kreativt rot, jeg.
Men jeg har ingen egen krok/rom, og benytter stuen, til de andres fortvilelse. I forrige uke gjorde jeg spisestuen om til atelier, siden jeg skulle hjelpe sønnen med en kunstoppgave, og fant ut at det kunne stå slik, i tilfelle jeg fikk lyst til å male litt selv……Det gjorde jeg ikke, så etter en uke ble alt lagt på sin plass igjen. men det er jo mulig krativiteten kommer krypende igjen…….
Wong Wai
27. april 2010 at 21:19= RÅHYGGE, ikke ;-)
Tak, liselotte :-)
Hege
27. april 2010 at 20:58Nå ble jeg lykkelig. Det er så godt å ikke være alene i sin klubb.
Lene
27. april 2010 at 20:21vel skal vi det :-)
Liselotte
27. april 2010 at 19:56Okkedog, du er ikke den eneste, som du ser ;-)
Wong Wai
27. april 2010 at 19:55Ps. TAK fordi DU fik mig til at indrømme: mit rod.
Wong Wai
27. april 2010 at 19:53Og JEG som troede, at jeg var den ENESTE der roder med garn, strikketøj og opskrifter/ idetegninger…………. ;-)
Så tør jeg godt byde dig indenfor HER.. hehe :-O
Liselotte
27. april 2010 at 19:31Jeg kan altid lege, Tante T :-)
Tante T
27. april 2010 at 19:29Så så man lige mig sidde og savle på tastaturet… Jeg vil også have mit eget værelse (lød jeg lige lidt barnlig dér?)!!!
For sikke som der er hyggeligt, med bøger, garn, garn, garn, svampe, perler, – og lidt garn… :)
Det er lige før jeg spørger: “kan du lege? Hjemme hos dig”… ;)
Liselotte
27. april 2010 at 19:22Jamen altså… nu er der rimeligvis sirligt dernede… og jeg kan finde vej ;-)
Åh Lene, som jeg dog ville have ELSKET at vende kareten din vej. Jeg har allerede en dejlig aftale. Havde jeg ikke det, stod en anden på bedding og havde jeg så heller ikke haft den, sp var der altså intet her i verden jeg hellere ville, end drikke te i dit dejlige selskab. Snart skal vi, skal vi ikke? :-)
ThinkingSpace
27. april 2010 at 19:22Hvilket skønt, skønt arbejdsværelse, og hvilken misundelsesværdig garnreol!!! :-)
Cathrine
27. april 2010 at 19:10Dette var skikkelig bra! Blir glad over å se at flere kan rote :o) Men det er et fantastisk rot du har! Rot man blir glad av!!!
kirsten pauli
27. april 2010 at 19:07it is called being artistic.. :)
Lea Poulsen
27. april 2010 at 19:04Jeg kan ikke se noget rod, men til gengæld se det meget levende ud.
Annelie
27. april 2010 at 19:03Jag bara älskar din blogg! Jag älskar dina bilder och jag älskar att du delar med dig så generöst av ditt liv. Tack, Liselotte, tack så väldigt mycket!!
Anna Banana Butterhair
27. april 2010 at 18:40Hehe… Så kan jeg bedre forstå at du har gang i hækle-/strikkeprojekter! Hold op hvor er der meget garn i de hylder :D
Lene
27. april 2010 at 18:34Jeg ser ikke kaos, jeg ser en skøn kvinde med en herlig latter og skulle du få lyst til at køre en tur ud i det blå, så er jeg herhjemme i morgen :-)
Skumle
27. april 2010 at 18:31Det giver stemning med lidt rod ;-)
Liselotte
27. april 2010 at 18:23Jamen sikke et rod, jeg (vi) kan lave… og hvor er det dejligt, når der er ryddet op i det hele :-)
Omkring sømandstrøjen, så kommer der muligvis en opskrift senere ;-)
Bibbi
27. april 2010 at 18:16Sådan et værelse vil jeg osse ha´!!!
Lisbeth Bula
27. april 2010 at 18:07Men velsigne danske damer som deg, da.. så er ikke noen av oss norske alene i verden om å ha det sånn. Og noen av oss.. for eksempel jeg… kan ha det sånn i alle rom. Men det er selvsagt tre til som hjelper meg med det hver dag. (egentlig er det sikkert bare de tre som søger for det, når jeg tenker meg grundig om)
Karin
27. april 2010 at 18:04Lige så ordentlig jeg er på en computer og får alt lagt i mapper osv. lige så håbløs er jeg når jeg får papirer i hånden. De ligger i bunker, krøller sammen på bunden af tasker, blander sig med tyggegummipapir og halvbrugte lommeletpakker. Akke ja. Og jeg holder ellers så meget af orden…
Men har de fleste af os ikke sådan et sted som “hænger”?! Jeg tror det…. en køkkenskuffe, et bord, en hylde eller noget.
Gitte J
27. april 2010 at 18:02Puha, det ligner mit rum. Der elsker jeg at rode.
Susan
27. april 2010 at 17:49Jeg har også sådan et bord, problemet er bare at det samtidigt er vores spisebord! Heldigvis er det så stort at jeg kan skubbe mit rod sammen i den ene ende af bordet og så er der stadig god plads til at vi kan sidde og spise ved det – men det er jo så også et problem for så behøver jeg jo ikke rydde op på det lige nu, men i morgen så … ! :-)
Lisbeth (Fjordkær)
27. april 2010 at 17:49IHHH hvor det ser hjemligt ud. Ligner mit arbejdsbord. Men dejligt når der en gang i mellem er nogenlunde orden.
Vedrørende sømandstrøjen som er ualmindelig lækker, hvordan fordeler du maskeantallet til ærmer og krop, har du en formel?
Louise
27. april 2010 at 17:45jeg har et sympati-bord af samme slags :) Der hersker bare papirbunker og bøger – ved ikke helt endnu, hvor jeg skal gøre af dem – men jeg kan finde det, jeg skal bruge, når jeg skal bruge det – næsten i hvertfald :) Herligt syn med liv