Oline og jeg skal være alene hjemme. Sådan siger vi, for sådan siger Kenneth.
Inden han skal af sted på en af sine mange ture i ud- og indland, køber han stort ind og fylder køleskabet. Han sørger for mælk, kaffe, Olines yndlingseftermiddagssnacks og masser af mad. Mindst to og næsten altid tre potentielle retter at vælge mellem. Han instruerer kort, men præcist: “Her kan blive til mørbradbøffer og til dem kan du servere… og her er så fars, så I kan lave frikadeller, hvis I har mere lyst…”.
Han tror ikke, at vi får mad, hvis han ikke sørger for det og jeg elsker ham for det.
Inden han forlader hjemmet, sørger han for, at vi ikke løber tør på nogen fronter. Han er så omsorgsfuld og vi savner ham allerede.
31 kommentarer
Liselotte
29. april 2010 at 10:04Anita, de findes skam. Jeg kender flere af dem :-)
Anita
28. april 2010 at 22:38Jeg sad og blev utrolig rørt & fik tårer i øjnene, tænk at der findes rigtige levende mænd som er så betænksomme. Hvor ville jeg gerne være løvet ind i sådan en… jeg tror desværre ikke de er så almindelige. Eller måske får man bare den man har fortjent. Jeg tror i hvert fald at I to har fortjent hinanden.
Liselotte
27. april 2010 at 17:28Jeg er godt gift, Lene :-)
Du er vist også godt gift. Jeg tror ikke, at du ville bytte med nogen overhovedet… også selvom du er kokken i jeres foretagende ;-)
Lene
27. april 2010 at 17:24Jeg kunne godt bruge sådan en gestus en gang imellem, her er det fruen i huset, der køber ind, laver mad, smører mad og sørger for lækkerier :-) Men hvad, så kan gemalen så meget andet :-)
Du er godt gift :-)
Wong Wai
27. april 2010 at 16:41Liselotte, DU FORTJENER det s_u… ;-)
God dag til dig og dine herfra, søde du :-)
Signe
27. april 2010 at 16:38Ej, hvor er han sød og betænksom! Husk at lade ham læse såvel indlæg som kommentarer, når han vender hjem ;)
tanterne
27. april 2010 at 16:05Sikke en mand! – og hvilke evner du har. Istedet for at blive stødt over en forestilling om ikke at kunne noget på egen hånd, sætter du pris på. Jeg går straks igang med at forsøge at tillære den indstilling, for den gør helt sikkert livet langt rigere.
Både for den omsorgsfulde, og for den der nyder godt heraf.
Sidsel
27. april 2010 at 14:02Kan godt forstå, at du er vild og forelsket i ham. Sådan skal verden vende. Og det gode er påskønnelsen. At man skal påskønne hver dag. Og gerne også en fremmed på sin vej…
Kirstenk
27. april 2010 at 13:31Jamen han er sgu da en guttermand, er han!
Liselotte
27. april 2010 at 13:16Han har lige ringet. Fra Berlin. Lige ankommet med toget. “Sådan en tur her, den vil jeg have med dig”, siger han så. Mit hjerte smelter… :-)
Lone
27. april 2010 at 12:26For pokker da, hvor er han bare omsorgsfuld din mand og Olines far, hvor dælen støver man sårn en op .-)
Tina - omme i London
27. april 2010 at 12:01Og du fortjener ham helt og holdent, for du saetter pris paa ham. :)
Tante T
27. april 2010 at 11:39Jeg er sikker på han er så omsorgsfuld, fordi du er værd at passe på…
Lotte
27. april 2010 at 10:43min er ikke helt så omsorgsfuld, men jeg elsker når han bygger et skib i haven til ungerne og når han gider bikse med min oldgamle skoda så den kan køre lidt igen. Jeg elsker det og ham for at gøre det.
Skumle
27. april 2010 at 10:19Hvor er det bare dejligt, at have nogen omkring sig, som viser sådan en omsorg. Dejligt høre om. Sidder og smiler.
Bea
27. april 2010 at 10:15slike mænd vokser ikke på trær!!
Bolette
27. april 2010 at 10:05Blødhed inde i hjertet , hav en dejlig dag ..
:-) med nydning og savn på en god og livgivende måde
Yrsa
27. april 2010 at 09:27Øj sådan en mand vil jeg også gerne ha :-)) bare engang i mellem……
Nej ok min er god nok, men ville bare ÆLSKE hvis det engang i mellem ikke var mig der stod for planlægning af og madlavningen….
Hyg jer I to tøser !
Johanne
27. april 2010 at 09:26Kære Liselotte
Verden ville være et smukkere sted, hvis der var nogle flere, der havde dit lyse, åbne sind!!
Kh. Johanne
helle filbert
27. april 2010 at 09:17Den mand er sku’ guld værd – i er heldige – og er ganske sikker på i ved det ;-)
Ann-Christine
27. april 2010 at 09:14Sådan en omsorgsfuldhed er guld værd! Og hvor er det dejligt at I også sætter så stor pris på det :)
Pernille
27. april 2010 at 09:13Hvor er det skønt – hyg jer :)
Arduinna
27. april 2010 at 09:10Os der har sådanne mænd…. Vi fortjener det sgu ;-)
Lige så meget som at de fortjener os :-D
Randi
27. april 2010 at 09:10Ham Kenneth der – han burde klones, så man kunne få hver sin. Så megen omtanke og omsorg. Du har skudt papegøjen Liselotte – men det er der vist ingen, der behøver fortælle dig :-)
Bibbi
27. april 2010 at 09:09Det varmer når dem man elsker, viser deres “nurse-gen” – det minder een om hvorfor man også elsker dem :o)
Annette
27. april 2010 at 09:02Den slags mænd er guld værd – jeg har selv en af slagsen – hvor er vi dog heldige:-)
Randi
27. april 2010 at 08:51Årh, hvor er det altså bare sødt!
Især det med at I skal have valgmuligheder :-)
Britta A.
27. april 2010 at 08:36Ja det giver en varm fryd heeelt ned i maven og rundt i hele kroppen :-)
Rigtig god dag!!
Liselotte
27. april 2010 at 08:32Jamen det er fantastisk. Min svigerfar var sådan og ham blev jeg hurtigt sådan “småforelsket” i. Kenneth lignede ham allerede dengang og det holdt altså stik. Han sørger godt for sine. Han er en rigtig dejlig mand :-)
Tina
27. april 2010 at 08:31Han er da guld værd.
God dag til dig og dine.
Britta A.
27. april 2010 at 08:29Det er guld, Liselotte :-) Rørende med så’n en betænksom mand. Men det fortjener du helt sikkert!! Knus til dig!