Hvis jeg nu var stukket af til Amsterdam, var jeg aldrig faldet over den enorme pose marshmallows, der lå og gemte sig bagerst i skafferiet. Hvis jeg var stukket af til Amsterdam, havde jeg aldrig set Olines øjne lyse op i glæde over, at hun endelig kunne få lov til at eksperimentere med marshmallows og chokoladekagedej, som hun har drømt om, siden hun smagte en af Ben & Jerrys fantastiske smagsvarianter.
Hvis jeg var stukket af, skulle Oline og jeg ikke være alene hjemme i morgen, som vi elsker. Så skulle vi ikke have siddet i hver sin ende af sofaen med popcorn og en god film, mens vi lod Kenneth om at køre ned midt i Tyskland og tale som en indfødt. Så skulle Oline undvære hendes fars grænsekioskindkøb. Så skulle hun selv finde en anden at vende verden med og lige nu er verden belagt med eksamen, prøver, tysk og usikkerheden ved at vide, at skolen er slut om et øjeblik og det er helt og aldeles utænkeligt at stikke af, så hjemme måtte hun blive…
Hvis jeg var stukket af, havde det været et rigtigt skidt tidspunkt at gøre det på, men der er meget lykke i en chokoladekage med marshmallows også. Du skulle bare vide… :-)
8 kommentarer
Charlotte Bolman
27. april 2010 at 21:31Hej Liselotte!
Amsterdam bliver liggende, hvor den ligger – og det ved jeg 100% sikkert, for jeg bor i 17 år ca. 20 km derfra.
Amsterdam har ikke flyttet sig én cm. siden jeg var der sidst.
MEN Amsterdam en intet og ingenting i forhold til Oline, Kenneth og dig!!
Den varme, kærlighed, ærlighed og omsorg som jeg føler der er imellem jer tre, skal man lede længe efter i Amsterdam.
Amsterdam bliver liggende, hvor den ligger og venter tålmodigt på, at du engang kommer forbi – måske med Oline og Kenneth.
Men hvis jeg skulle vælge, så ved jeg godt, hvor jeg helst ville være ……… oppe norpå i det jydske blandt to skønne kvinder som hyggger ved at bage kage, spise popcorn etc samtidig med at den éne drømmer om en tur til Amsterdam.
Hvor er Oline dog heldig, at hun har en så dejlig mor som dig ;o)
Liselotte
26. april 2010 at 20:37Er du da towlig, Karin… lige pludselig kan du ikke se Alphalfa for al røgen, når jeg suser ned af den tyske Autobahn næsten stik vest ;-)
Karin
26. april 2010 at 19:54Der lyser så meget varme og kærlighed ud af dit indlæg. Og selvfølgelig skal du være lige ved siden af Oline lige nu. Det er da klart!
… Men altså, lige pludselig så gør I det, ikke?! :-)
Liselotte
26. april 2010 at 17:36Oline er ikke uden talent, så da kagen var halvfærdig, blev den hevet ud og dækket af de resterende marshmallows. Jeg skal da lige love for, at det er endt som noget af en kaloriebombe. Mon ikke den holder mere end én aften? Jeg tror det ;-)
Ann-Christine
26. april 2010 at 17:17Tanken om kage med chokolade og marshmellows kan da i den grad få mine tænder til at løbe i vand!
Jeg elsker Ben & Jerrys variant, så mon ikke også jeg ville være vild med kageversionen :)
Sole
26. april 2010 at 17:14Du har så ret – men det at stikke af er fristende….. meeeen, den tid kommer, hvor I ikke behøver tænke på andre overhovedet, og så er det da bare med at smide en tandbørste i tasken og så afsted :-) mums, hvor ser det altså godt ud, har aldrig bagt med marshmallows, måske det skal prøves!!!
Sidse
26. april 2010 at 16:52Ben & Jerry frister over al evne, (evnen til at forbrænde ligesåhurtigtsomisenspises).
Og Jeres kage frister bare.. Og det eneste jeg har adgang til lige nu er Ben & Jerry, men jeg har til gengæld to slags..
Mona
26. april 2010 at 16:25Den kaken høres utrolig spennende ut! Håper du orienterer oss om og viser oss resultatet :0)
Lykke til med eksamener til Oline og kos dere med kake!