5

Mmm…

Det var bare den smukkeste, fineste og sejeste konfirmand der mødte os i går. Det var en følelse af at høre til fra vi trådte ind af døren og til vi forlod Engesvang sent i går aftes. Det var den dejligste mad, de rareste og mest imødekommende mennesker og den dejligste, afslappede stemning. Det var solskin fra en skyfri aprilhimmel og det var grin, børn der tumlede og legede og det var voksne, der hyggede allevegne. Det var et værtspar, som i den grad kan få gæster til at føle sig tilpas. Det var bare helt igennem dejligt at få lejlighed til at være en del af Amandas dag.

I dag skal Amanda i kirken. Den mere formelle del af hendes konfirmation skal finde sted lige om lidt. Jeg er helt sikker på, at hun er rørende smuk, sart og fin, for sådan er hun, den dejlige pige. Vi håber, at hun får en fantastisk dag sammen med familien. Hvis den ligner gårsdagen, har hun ikke grund til at klage.

Vi hyggede os virkelig og allerbedst af alt, så slappede vi af. Måske ikke helt så gennemført som Nugga, men det var tæt på ;-)

Du vil sikkert også kunne lide