Clara #?

Mens Kenneth er gået i kollaboration med hjemmets højtryksrenser om at klargøre terrassen og havemøblerne, er jeg trukket i ly indenfor ved spisebordet. Jeg har udsigt til arbejdet udenfor og jeg kan mærke, at jeg bliver glad helt ned i maven, når Kenneth insisterer på, at vi skal ud og købe bare lidt til krukkerne, når han er klar. Hornvioler og Stedmoder kan tåle det meste, siger han, mens han spuler, flytter krukker og rykker igennem med imponerende grundighed.

Imens sidder jeg så og drikker kaffe, nyder livet og strikker en pind eller to…

Jeg strikker Clara. For Gud ved hvilken gang, men den bliver aldrig andet end en klar succes. Børnene elsker den. Mødrene elsker den. Jeg elsker at strikke den.

En kollega har to yndige døtre. Yngste er vokset ud af sin Clara, så nu er der ny på vej. Denne gang i større størrelse og med forhåbning om, at den holder lidt længere. Dobbelt Supersoft i farven Saffran og lidt improvisationer hist og pist og så gik det sagtens. Den mangler lige hæftning og en knap, så er den klar.