Hop op og fald ned…

-på en forårssky, sikken himmel vi har i dag i det nordlige Jylland. Blå, blå og atter blå med hvide vattotter på. Ikke at jeg opdagede det før ved fyraftenstid, men det gør jo ikke himlen mindre smuk, er jeg nødt til at sige. Mit humør stiger proportionalt med forårets komme, kan jeg mærke. Jeg ender med at blive ulidelig, når vi når juni…

Her er himlen ved Lindholm Station denne eftermiddag. Jeg står og er svært tilfreds med livet og det har jeg al mulig grund til at være. Jeg er freshbobbet af Karina henne hos frisøren og der er ikke et øje tørt, da jeg forlader salonen med et brus af lyse krøller. Nå ja, jeg overdriver måske en smule, men i hvert fald er jeg meget tilfreds og det tæller vel også…

Impulsivt ring til salonen ved frokosttid tidligere i dag afslørede, at der lige præcis var hul til mit garn efter endt arbejde, så det kunne nok være, at Lisbeth og jeg kunne få pakket sammen og komme på gaden, for at vente på vores privatchauffør, da klokken slog tre. Frisk og absolut talentfuld kørsel (jeg fedter HELT VILDT lige nu, for vi gider godt hentes en anden gang) bragte os snart til bestemmelsesstederne og mit sted gav altså et par timer i salig og sindig sindsforkælende stilhed. Noget der for øvrigt foruroligede min frisør, som er anderledes vant, men jeg forsikrede hende om, at det ikke skulle blive en vane at forholde mig i tavst fremover. Bare i dag. Ah…

Forårskåd sprang jeg lige på Netto, mens jeg ventede på min chauffør. Det endte med en frisk og garanteret velkommen flødebolle til Oline og noget så kedeligt, som ½ liter vand til mig. Tag den! Så meget for at være forårskåd…

Da jeg stod og ventede, gik det op for mig, at jeg jo for pokker slog et par ungdomssving eller tre lige ovre på den anden side af banen. Nu har jeg stået på den plads og ventet jeg ved ikke hvor mange gange og først i dag gik det op for mig, at det er lige her, at  jeg havde både kæreste og en spirende karriere som bagerjomfru kørende for små tredive år siden. Ingen af delene gik videre godt, tør jeg godt afsløre.

Hov! Glemte jeg at fortælle, at jeg har haft en DEJLIG dag med skønne kolleger. Jeg véd godt, at der ligger bunker af arbejde herhjemme, som må varetages i ferien, som venter allerede fra torsdag eftermiddag, men ikke desto mindre har dagen været sjov og hvem kan alligevel bruge mere end én uges ferie ad gangen?

I morgen er sidste arbejdsdag i godt en uges tid. Jeg holder vist lige til det.