- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
7 kommentarer
Maja
20. april 2010 at 21:34Afspændingspædagoger kan noget med den slags – har selv en storhæklende søster (så meget, at hun næsten lever af det), og hun har været rigtig glad for at gå til det i perioder, hvor hun har haft smerter. Så det er bare lige et forslag sammen med ønsket om god bedring.
Liselotte
20. april 2010 at 16:55Smerten er blevet min følgesvend for livet. Jeg skal lære at håndtere og regere. Jeg synes bare det er spøjst, at strikkestop giver flere smerter. Det er ikke første gang, jeg oplever det…
Jeg er ikke behandlingskrævende lige nu – det kan klares med behørig hensyntagen (og det er så ikke strikkepause, der menes her) og fornuftig adfærd… endnu da :-)
fru westerskov
20. april 2010 at 13:08Kender det kun alt for godt. Har ikke strikket i ca. 10 uger, men har det hjulpet, nej tværtimod. God bedring til dig og dine albuer.
Lise
20. april 2010 at 09:57Jeg har også fået lidt problemer med albuen(kun om natten) og jeg har nu mest mistanke til, at det er en “musseskade”.
Pas godt på dig selv og lyt til din krop.
Anja
20. april 2010 at 09:22I min optik er logikken at smerten skal ud. Nu topper den, og så vil den flade ud. Men er der også noget du må erkende? Bliver du nødt til at trappe ned generelt med dine elskede sysler? Det er svært, det er forståeligt…men når du skal trappe op skal/kan du måske ikke trappe lige så højt op som du var før?
Betina
19. april 2010 at 23:56Det er bare så træls når kroppen ikke vil samarbejde. Jeg har selv gået med et dårligt ben i 1 1/2 år nu. Jeg er bare lykkelig for at jeg ikke bruger mine tæer til at hækle med ;o) Så kan du godt hilse albuen fra mig og sige at den skal lystre. Rigtig god bedring med den.
Sidse
19. april 2010 at 23:06Smuttede du ikke hen om hjørnet og fandt en mand som kunne noget med en nålepude?.. Gør noget hurtigt, så det ikke sætter sig fast. Og han var vist ret effektiv sidst. Bare du gør noget.