Jeg har en mand, som påstår, at han absolut og under ingen omstændigheder taler tysk. “Sådan er det bare…”, siger han med eftertryk.
Bagefter ringer han til Tyskland og taler tysk – ikke som en indfødt, men imponerende tæt på, for når man skal i mål med drømme, må der sluges en kamel eller i det mindste en vindtør dromedar eller to og det værste der kan ske er, at man bliver til eftermiddagens bedste grin i kaffepausen nede i Schleswig.
Jamen jeg siger jer…
Normandiets grønne frodighed – juli 2009
Nu sidder vi så her med 2½ uge i den bedste sendetid og ombord på en dejlig, velindrettet og komfortabel autocamper. Jo, det gør vi.
Der var ellers udsolgt på alle hylder, men ind imellem er vi utroligt heldige og de kunne ikke opfylde vores ønske om en lille model til tre, men i stedet kunne de tilbyde en større model til favorabel pris og heldigvis ikke større, end vi stadig sagtens kan manøvrere køretøjet. Den er såmænd ikke meget større end de busser, vores tidligere liv med Alexander krævede. Vi er helt klar til at lægge arm med skidtet.
Provence – støvede, brændte farver overalt – juli 2006
Nu står munden ikke stille på samtlige familiemedlemmer, som allerede er ved at sende prøveballoner i alle mulige og umulige retninger. Nogle drømmer om at gense det frodige og grønne Normandiet, mens andre drømmer om summende insekter og dovne dage i skyggen af krogede, gamle oliventræer i Provence. En enkelt har sågar nævnt Østrig og Italien, for er Venedig i grunden ikke et must, når man skal kulturopdrage teenagere og hvad med Toscana og Umbrien og…?
Der skal sorteres og vælges til og fra, men én ting er helt sikkert, vi glæder os helt utroligt meget til at prøve kræfter med denne ferieform. Det bliver sjovt. Rigtigt sjovt :-)
Vi endte med at finde ledig karet hos Schleswig Wohnmobile.
31 kommentarer
Frau Putz
20. april 2010 at 11:20Hi-hi. Schleswig Wohnmobile… Det lyder sgu mere pølsetysk end tysk ;)
Det er jo herligt, at I får friheden til at køre lige præcis derhen hvor I har lyst – og hvor vejret er som ønsket. Ingen dum sommerregn kan nu ødelægge ferien, og det er da dejligt.
God fornøjelse med planlægningen.
KH Frau Putz
Dorthe
20. april 2010 at 09:18Tillykke med fundet af det mobile hjem. Jeg var ikke i tvivl om, at det ville lykkes for jer. Jeg er sikker på at I nok skal få en kanon ferie med den frihed til at flytte sig gennem Europa, som en autocamper giver.
En idé er måske at tage cykler med, så I ikke skal tage huset med jer blot I skal på en lille tur.
et cetera
20. april 2010 at 07:58Dét var dejlige nyheder! Jeg tror, at I bliver hooked på dén ferieform ;-)
Kari
19. april 2010 at 23:23Sukk! Kan jeg få sove i den lavendelengen din?
Hella
19. april 2010 at 22:49Kære Liselotte
Det lyder fedt. Vii blev glade for steder med en grøn kamin som symbol, til overnatning og ikke mindst spisning oftest til meget rimelige penge. De er “certificeret” af et eller andet ministerium eller lign. for at servere repræsentativ regional mad (mmmums)
Hella
Kirsten
19. april 2010 at 22:27Ah, er lige blevet inspireret (det sker jævnligt herinde :)) og er nu gået i gang med at tjekke mobile hjem. Normalt er vi her hjemme alt for sent ude med ferieafklaring og bestilling, men hvis nu det blev i sommeren 2011. Det blev Toscana som must, og det blev 3-4 ugers ferie… Det blev lavendelduft, oliven og kølig hvidvin med udsigt…
Ah, det er skønt at drømme… Tak for det!
Liselotte
19. april 2010 at 22:06Frk. Vestergaard, vi er nogen herhjemme, der håber på, at du har ret :-)
Frk. Vestergaard
19. april 2010 at 22:05Hvor fedt når noget lykkes og jeg øjner en skøn ferie i horisonten. Tillykke!
Liselotte
19. april 2010 at 21:44Karin, det er rigtigt dejligt – og nu skal resten af tiden bare gå med at glæde os og lægge små planer :-)
Karin
19. april 2010 at 21:39Det lyder helt vildt fedt! Og så er det bare skønt at have ferien i hus og kunne gå og glæde sig og planlægge. Uhhhaa :-)
Liselotte
19. april 2010 at 20:49Jeg skal da love for, at vi er nogen, der glæder os. Friheden og det nære er hvad jeg glæder mig allermest til – det bliver vidunderligt, er jeg sikker på :-)
Lene
19. april 2010 at 20:00… nævner bare lige Korsika … i 5 uger med campingvognen på nakken … vi vil det og vi glæder os :-) … tæller dagene til uge 26 … alle 5 – selv hende, der lever for og foran elektronikken og umuligt kan være offline blot et splitsekund.
Rundede Sicilien i 2006 … vores vulkantur eller måske endnu bedre – ungernes dannelsesrejse … Messina, Palermo, Trapane, Erice, Agrigento, Siracusa, Taormina – i hælene på Platon og Achimedes .. og så var der lige vulkanerne – Vesuv, Etna og Stromboli … og bonus-besøget i Napoli, Pompeji og Amalfikysten på vejen nedover …
jette nielsen
19. april 2010 at 19:55Hold da op så er livet jo værd at leve ,– og masser at glæde sig til,—jeg har også altid drømt om en tur i autocamper,– med mulighed for at spise sove og hygge når det passer alle,— det er da livet og jeg ønsker den bedste tur
knus fru nielsen
Pernille
19. april 2010 at 19:47Mine forældre købte i tidernes morgen en gammel varevogn, der over et par år blev indrettet som autocamper, Jeg husker de ferier som helt fantastiske.. håber I får en lige så god oplevelse :)
Anne Dyrholm Stange
19. april 2010 at 19:36Altså alt for meget –
skulle der ha’ stået…
Anne Dyrholm Stange
19. april 2010 at 19:35Verdammt noch mal –
ihr haben da bare alt for glück!!
Gi’r i vielleicht et lift :-)
Anne Mette Toft
19. april 2010 at 19:22Nøj, det lyder SKØNT! Jeg må tjekke den hjemmeside.
Og jeg blev lige mindet om, da min søster og svoger besøgte mig i Luxembourg. Svoger, som virkeligt ikke taler andet en dansk, faldt i snak med gutterne på et Luxembourgsk autoværksted og kom hjem og genfortalte alt muligt, de havde talt om… Forbløffet spurgte jeg: “hvilket sprog talte du med dem?!?!”, hvortil svaret var: “det ved jeg da ikke!!”. :)
Vita
19. april 2010 at 19:21Tror slet ikke det er tilfældigt at i hører til de heldige :-)
Og det er jer vel undt!!!
I bliver flyvende. På hjul.
Liselotte
19. april 2010 at 19:18Ha ha ha… jeg kan vist være glad for, at der er vakse læsere herinde, for hvordan pokker skulle jeg ellers klare mig? ;-)
Vi glæder og meget til at bide skeer med denne ferieform. Det bliver spændende at se, om det er noget, der er tilstrækkeligt komfortabelt til, at mine to medrejsende ikke føler sig hensat til en spejderlejr. Det er omtrent det værste, de kan forestille sig… de er IKKE naturmennesker, så dette her er nok det tætteste vi kommer på campingferie, tror jeg ;-)
Lene L N fra Tyskland
19. april 2010 at 19:14Det var godt I fik een! Oh, du har faaet nye bogstaver :-) (har du ikk?)
Sisse
19. april 2010 at 19:13Det lyder godt, tillykke med bo-bilen som de siger her i Norge, hyggligt ord ikke. Og jeg kan forstå på feriebillederne det bliver Normandiet??? – Juli 2010 :-)
carina
19. april 2010 at 19:09Sikke en super ide!
Men hvodan I allerede har været i Normandiet i Juli 2010 og fået taget billeder, det er mig en gåde…eller et forvarsel om hvor i kommer forbi?
Anne
19. april 2010 at 19:02Wohnmobile…skønt ord :-)
Therese
19. april 2010 at 18:52Sådan !!! Hvor er det dejligt :-) (hmm, en større autocamper – så behøver jeg jo ikke ligge i handskerummet).
Sole
19. april 2010 at 18:34Jeg vidste det!!! I skulle nok finde noget ledigt! Uhhh, hvor jeg glæder mig til at høre om jeres oplevelser!!!
Catarina
19. april 2010 at 18:24Aii hvor dejligt og tillykke med, at I trods alt var heldige. Rigtig god campingferie, når den tid kommer. :)
Alice
19. april 2010 at 18:13Ha ha gut gemacht.
Lene
19. april 2010 at 18:09Skal man så kan man :-) Godt gået af en, der ikke taler tysk.
Bibbi
19. april 2010 at 18:04Øjj, hvor lyder det godt! Glæder mig til at høre rejseberetninger, for det er en ferieform der helt sikkert også tiltaler husbond og jeg, så måske….. :o)
Liselotte
19. april 2010 at 18:01Tak Susan – jeg håber virkelig, at det bliver en succes, men alle herhjemme glæder sig, så det er da en rigtig god start :-)
Susan
19. april 2010 at 17:50Tillykke med det, jeg er sikker på, I får en super skøn ferie.