20

Der er jeg så nu…

Jeg har været en tur ude i haven i dag. Ikke for at være aktiv, men mere for at drikke af glæden, der findes derude for mig. Glæden ved at være ude i vejret, naturen og den friske luft. Glæden ved at iagttage årets gang. Glæden ved at gense og opleve den cyklus, som netop kendetegner det, vi mennesker kun kan tæmme i begrænset omfang; naturen.

Æbletræerne står med spæde knopper. Om ikke alt for lang tid, vil de briste og forære et hav af skønhed ganske gratis.

Træerne står i midterabatten mellem to stykker jord, som har levet en omskiftelig tilværelse under vores hænder. Der har været boccia-bane, bålplads, æblelund og ikke mindst køkkenhaver år efter år. Mange år. Mange køkkenhaver med skiftende afgrøder og skiftende succes.

Mens jeg stod der i solen, med fødderne solidt plantet mellem de to jordstykker, gik det op for mig, at jeg vist har haft min sidste køkkenhave. At jeg i virkeligheden er mæt af at dyrke grøntsager. At jeg er der, hvor det vil føles okay og i orden, at jeg skal købe mine rødbeder, squash og gulerødder på torvet lørdag formiddag. At jeg faktisk ikke længere synes, at det er arbejdet værd, at kunne trække egne gulerødder af egen jord i august.

Køkkenhaven er hot, siger de kloge. Det synes jeg jo, at den altid har været. Jeg har altid elsket køkkenhaven. Jeg er vokset op med bedstefædre, som var dygtige jorddyrkere. Begge var virkelig talentfulde, meget omhyggelige og dedikerede amatørgartnere og måske har de andel i min store glæde ved at lade jorden berige mig med det, den finder passende. Jeg bliver altid glad og overrasket over, så gavmild mulden er. Måske er jeg i hjertet bonde? Jeg er i hvert fald ydmyg og taknemmelig for hver eneste frugt, bær, grøntsag og blomst der kan klemmes ud af det jordlod, jeg besidder lige nu.

Til gengæld er min køkkenhavekvote vist opbrugt. Andre tager over og begejstres. De vil finde glæde, hjertefryd og stor fornøjelse ved de gaver, jorden skænker dem, hvis de vil det. Jeg vil gå på torvet. Det er fint nok, kan jeg mærke.

Jeg vil i stedet bruge min havetid på at dyrke lidt stauder. Jeg vil anlægge endnu en æblelund, nu hvor harer har overlevet vinteren takket være mit sidste forsøg. Jeg vil sætte Magnolia, Kirsebær og endnu flere Valnød. Jeg vil sylte kvæder. Jeg vil elske alle mine bær og jeg vil stadig glædes over hvert eneste æble og hver eneste pære. Jeg vil nyde mine nødder og jeg vil nyde, at jeg ikke behøver luge mellem grøntsagsrækkerne.

Jeg vil glæde mig voldsomt til, at jeg kan tage hul på et nyt væksthus. Derinde vil jeg sikkert dyrke Pelargonier og Geranium. Jeg vil gå rundt med vandkande og stråhat. Jeg vil have melon, tomat og chili. Jeg vil…

Jeg vil prioritere… og om et øjeblik, vil jeg falde i svime over min valmuemark. Se engang, den er godt på vej allerede.

Du vil sikkert også kunne lide