Jeg gjorde det sgu!

Da vi nærmede os “over middag”, hvilket vil sige, at klokken havde passeret tolv, sendte jeg bønner i retning af chaufføren. Jeg ville ud! Jeg ville faktisk i IKEA.

Jo, jeg ved godt, at det er lørdag og naboen holder pengetræer, som jeg holder møl, men jeg ville nu alligevel gerne have afsøgt belysningsmulighederne i den ende af byen, så af sted gik det. I al mindelighed. Næsten, for jeg holdt mig ikke for god til at blive lidt irriteret på de, som tilsyneladende havde glemt, at de ikke var de eneste i varehuset og derfor snildt kunne parkere både vogn, sig selv og resten af familien midt i alting. Og stå stille og diskutere farven på dette eller hint. Eller måske tage snakken om, hvorvidt de skulle indtage den sene frokost i IKEA eller ovre i Shoppen. Eller…

Jeg syntes bare, at de skulle flytte sig. Jeg sagde det kun én gang. Jeg er pænt opdraget.

Vi kom hjem igen med et par lamper, som ingen af os kunne lide, da vi fik dem søsat. Jeg vidste det godt, men jeg har mand, som gerne tager del i boligindretningen herhjemme og det er jo immervæk sådan, at vi er to, som skal holde af at være her, så ind imellem holder han sin kæft og ser smuk ud. Ind imellem – som i dag – gør jeg. Så sluger vi en kamel, fordi vi elsker og de kameler smager bedre end så mange andre, men i dag fik jeg altså returløb på min uldne ven, for Kenneth kunne dælme heller ikke selv enes med. Der skal tænkes i alternativer. Så bliver det sådan.

Til gengæld var vi rørende enige, da vi faldt over sengetøj, som sender tankerne i retning af Missoni med smukke farver og striber. Vi finder ikke nyt i tide og utide. Vi har dobbeltdyne og er kræsne, så der går år, mellem vi enes. Det gjorde vi i dag og det ligger allerede og snurrer i vaskemaskinen.

Jeg snuppede også et par festlige plastikbakker med. Små er de. Cirka 30 x 30 cm, tror jeg og fulde af  pip. De skal agere småborde i den kæmpe flyder af en sofa, vi har fået inde i stuen. Det er et loungemøbel, så den er dyb som bare pokker, men stram i formen og derfor velegnet til små bakker hist og pist, til den varme te, den iskolde cola eller madderne, der lige må nydes foran tv’et.

I virkeligheden er jeg til naturmaterialer. En bakke i bambus eller træ. Det havde IKEA ikke og når disse fugle er blevet en tand for festlige for mine øjne, kan de heldigvis skiftes ud uden dårlig samvittighed. De kostede ingenting. Det kan jeg lide.