Hold da op, hvor er det sindsyg hårdt at starte på hverdagen igen. Jeg har sovet frygteligt dårligt i nat, som jeg altid gør, når jeg skal gennem skiftet fra frit valg på vågne-op-hylden til modsætningen frygteligt-tidligt-op. Mit vækkeur valgte at strejke til morgen og mit bad var iskoldt, da jeg endelig nåede ud i det, men…
Gode kolleger gør simpelthen H E L E forskellen for mig. I dag har været en skøn dag og det har den, fordi jeg har enestående dejlige kolleger, som alene ved at være der, gør mit humør mindst tre gange så godt, som det ellers ville være. Det blev en skøn tilbagevenden til et arbejde, jeg havde savnet. Jo, jeg har nydt ferien og jeg kunne sagtens have brugt flere dage, men at sætte nøglen i døren, låse op og træde indenfor på det morgenstille kontor og mærke, at glæden ved at være tilbage kommer boblende helt ud i storetæerne, dét er en gave.
Jeg er sådan rigtigt for alvor morfartrængende, men på den fede måde. Jeg er brugt. Og tilfreds. Og allerbedst er jeg glad.
10 kommentarer
Liselotte
7. april 2010 at 09:11ThinkingSpace, jeg véd jo, at det vender igen, men de første dage er barske :-)
Maranne, det er da dejligt at læse, at du kan lide at komme forbi her :-)
Maranne
6. april 2010 at 21:53Hej ;o)
Nyder din side for vildt! Og oj efter sådan en barsk “velkommen- tilbage-til- folkeskolen” jeg har haft idag er det balsam på sjælen og optimsme og den rigtige måde at gøre det på jeg ser hos dig…. giver mig energi og lidt mere “kan-godt” optimisme. Tak for en dejlig blog, elsker den ;o)
ThinkingSpace
6. april 2010 at 21:34Jeg er glad for at læse, at jeg ikke er den eneste, der ikke kan sove op til den første hverdag efter ferie. Det er noget irriterende, men heldigvis går det over igen, når jeg har fundet tilbage til rytmen i hverdagen. :-)
Liselotte
6. april 2010 at 20:31Mette, ingen af delene vil jeg undvære, men den første morgen er barsk ;-)
Lene, jeg er et meget heldigt menneske :-)
Lene
6. april 2010 at 19:15Og jeg bliver glad af at læse det, man mærker din glæde i hvert ord, vi er heldige med gode kolleger :-)
Mette
6. april 2010 at 17:22Ja puha, sådan en hverdag er sgu ikke for sjov :) Jeg ved ikke helt om det ville være bedst at forbyde ferier eller hverdage…hmmm
Liselotte
6. april 2010 at 17:10Ha! Jeg glæder mig også til den næste. Den venter lige om hjørnet, så jeg skal ikke klage :-)
fisker & fernández
6. april 2010 at 17:02Absolut det hele vaerd – jeg glaeder mig allerede til den naeste :-D
Liselotte
6. april 2010 at 16:55Fisker, det er vildt så træt man kan blive af den omstillingsproces, der følger i enden af sådan en ferie, men det er det hele værd, synes jeg .-)
fisker & fernández
6. april 2010 at 16:49Jeg sidder ogsaa her og droemmer om, hvor tidligt jeg skal i seng i aften. Det er sjovt som ferien goer undervaerker imens man bruger den. Bagefter tager det lige et par dage at komme over den ;-)