Om et øjeblik kommer venner forbi på kort visit. Bare lige en kop kaffe, inden de vender bilen mod Sjælland, men en kop kaffe kan være hyggelig og er altid en god anledning til dejligt samvær, så vi er klar. Kenneth og jeg altså. Oline sover endnu og det gør hun sikkert også, når de tager af sted igen, hvis jeg kender hende ret. Hun er en træt og ferieramt teenager med et søvnbehov, der til stadighed imponerer.
På bordet er gult flyttet ind i form af de udsprungne påskeliljer. Det er uvant med sådan en buket gult, men de gør nu alligevel glad, når man passerer og får øje på dem.
De signalerer påske om noget…
Vi skal køre mor i lufthavnen, for hun tager til storbyen og ferierer nu. Hun skal ind og se operaen, hun skal på strøgtur og hun skal hygge med hendes yngste datter og yndlingssvigerdatter, så hun er ikke til at skyde igennem. I hvert fald ikke, når hun er afleveret i lufthavnen og sikker på, at hun kommer af sted i god ro og orden.
Bagefter? Jamen, så skal vi vist bare hygge os med at vide, at påsken fortsætter i morgen og vi er uden pligter, men med masser af tid til lige præcis det, som falder for. Vi får se.
5 kommentarer
Liselotte
3. april 2010 at 19:05Det har været SÅ dejligt og hyggeligt med besøget og Oline stod naturligvis først op ved 15-tiden ;-)
Eva, jeg vil mene, at din menu er lige i skabet :-)
Eva
3. april 2010 at 18:12Kylling, hjemmelavede pommes frites og salat,- mon det kan trække teenagerne ud af hulen? Jeg prøver lige om lidt.
Helle K.
3. april 2010 at 16:00Vi snakkede om det samme imorges (altså kl. 10), at ham på 13 stort set kan sove i døgndrift, hvis vi ikke bare engang imellem hiver dynen af ham og råber “Hej” :)
violykke
3. april 2010 at 11:27Åh kender godt det der med gul…… Men til påske skal der være gul. Har det på samme måde med rød, men det går også kun til jul :0)
Mia Folkmann
3. april 2010 at 11:00Venner til kaffe er altid rart – uforpligtende og rart. Man får snakket igennem, og man når ikke at blive så træt af besøget, at man begynder at skæve til klokken… ;-)