Vi holder påskepjattepause inden Kenneth serverer hovedretten.Vi spiser I K K E påskeæg. Ikke tale om, for der skal være plads…
Oline er lige blevet introduceret til en gammel, dansk klassiker; Brændende Kærlighed i opgraderet luksusversion med saltet urtemos med parmaskinkekrymmel og æbleoverraskelse. Kun en lille mundsmag. Det var første ret.
Bagefter følger noget urtefyldt mørbrad med unikt tilbehør, fordi vi har en verdensmester i familien, når det kommer til kulinariske oplevelser. Vi er svære at imponere, når vi er ude i byen. Meget svære. Vi er utrolig godt vant.
Det søde indslag bliver vist en god kop kaffe og en af Olines gode cookies. Hvis der bliver plads. Jeg er ikke sikker.
– og så lige et lillebitte påskeæg…
9 kommentarer
Lotte
3. april 2010 at 10:52Kanon…min mands far var arkitekt. Og tro mig, det kommer der ikke meget mad ud af *G* Til gengæld kan han designe og bygge ting og sager, så de lige passer til mig.
Liselotte
3. april 2010 at 10:37Vi er heldige med ham køkkenchefen, vi har fået installeret her. Hans madinteresse stammer nok fra det fædrene ophav, som var kok, tror jeg :-)
Mia Folkmann
3. april 2010 at 09:16Der er da ALTID plads til et (lille) påskeæg… :-)
God påske!!
Lotte
3. april 2010 at 09:13Hvor har manden din egentlig den mad-interesse fra?
Helvig (Holsted)
3. april 2010 at 08:48Det lyder rigtig lækkert… Det må være dejlig at have en mand der kan lave mad.
Det har min aldrig fået lært.
karen
2. april 2010 at 21:42Nam nam – heldiggriser! Det er fantastisk deilig med fri og sen mat, jeg er mett av andebryst og danske mandelæg! (Mandelæg på dansk høres av en eller annen grunn så mye mer fristende ut enn mandelegg på norsk – uansett – jeg er avhengig i påsken..:-) )
Og så må jeg bare si at påskebloggingen din er så stemningsfull og fin! Jeg er visst avhengig av den også!
Kirstenk
2. april 2010 at 20:50Ja, det er dejligt at spise sent..jeg har lige sat en italienerpizza i ovnen, den skal spise om en halv times tid… god aften til dig!
Karina
2. april 2010 at 20:34Mums – det ligner endda likøræg – eller sukkeræg. Så ville jeg ikke kunne holde fingrene væk – heller ikke selv om den lækreste middag ventede…
Annette Lund Andersen
2. april 2010 at 19:50….mmm det lyder lækkert, kan han lejes til at lave mad :o)
Nej min mand er også rigtig god i et køkken, så jeg behøver ikke ;o)
mums jeg gad godt smage selv om jeg sidder her og er mæt efter aftensmaden…