6

Stilhed før…

Radioen er underholdning. På bordet står den varme kaffe og udenfor falder regn. Der er gråt og vådt derude, så det blev en kort morgentur, jeg tog denne morgen. Lidt krokus, vintergækker og starten på et par perlehyacinter er tegn på forår ligesom Sankt Hans Urt har travlt allerede.

Jeg har ikke travlt. Overhovedet…

Jeg strikker de sidste pinde på Shetland Triangle, mens jeg venter på, at Kenneth skal vågne. Han var først hjemme omkring klokken 1 i nat og havde været på farten siden klokken seks, så han får lov til at sove, til han ikke gider mere.

Jeg tror, at sjalet bliver ualmindelig lækkert. De sidste seks pinde skal lige strikkes. Så venter en blid vask, en sirlig tørring. Jeg kan næsten ikke vente med det færdige resultat. Jeg må hellere komme i gang med de sidste pinde. De sidste L A N G E pinde. Hep!

I eftermiddag har jeg muligvis en aftale med Oline. Der er plads til at fortryde. Vi har da ferie.

Du vil sikkert også kunne lide