Mellem vaskemaskinfulde tøj blev der altså lige tid til at tjekke, om sneen endelig havde sluppet sit tag i mine Helleboris, som sidste gang jeg var forbi, lå fladmaste hen ad jorden efter en vinter under en tung snedyne. Nu skal jeg love for, at de har genfundet gejsten…
Hver eneste blomst er et kunstværk. Jeg er kun lykkedes med denne ene slags indtil videre. Ikke fordi planterne ikke vil gro, men fordi der kommer mosegrise forbi hver eneste gang, jeg forsøger mig med andre modeller. Hvorfor de lader denne stå, har jeg ingen forklaring på, men det gør de.
Blomsterne er resultatet af en feberfebrilsk tanke om, at jeg pludselig ikke kunne forlade vores forrige hjem i København uden at have en knold af disse med i bilen. Jeg løb ind i haven, gravede en plante op og smed den i en af Olines små plastikspande, som blev placeret på bagsædet blandt flyttekasser, diverse løsdele og en pakke Mariekiks, som skulle holde Oline stangen på turen tværs gennem landet.
Planten startede sin karriere nede i bunden af haven i kanten af skoven, men flyttede siden op i det staudebed, jeg indrettede. Det lå halvvejs i skygge på bagsiden af mit væksthus og planten trivedes og har bredt sig, så jeg nogle år har et helt tæppe af blomster. I år er ingen undtagelse. Jeg elsker blomsterne, for de kommer som præcise forårsbebudere. Nu tror jeg på det! Det er forår for alvor :-)
12 kommentarer
Lisbeth V
28. marts 2010 at 19:38Inspireret af dine billeder har jeg nu hjemkøbt 2 juleroser i dag – en i rød og en i hvid. Tak for det ;o)
Annette Lund Andersen
28. marts 2010 at 14:59Ja det skal jeg love for, mine stod og blomstrede allerede i november ‘ 09.
Det var noget af en dejlig fornemmelse at gå ud 1. juledag ’09, børste sneen væk og tage de dejligste billeder af frosne Helleborus.
De er bare så skønne og dejlige de flotte blomster.
Liselotte
28. marts 2010 at 14:42Det er en smuk, smuk blomst – og denne her er ekstra dejlig, fordi den er bundet op på gode minder om en svunden tid :-)
Eva
28. marts 2010 at 14:22Smukke blomster. men fotografen har nu også talent, vil jeg mene. Sikke nogen billeder. Misundelsesværdigt.
ThinkingSpace
28. marts 2010 at 13:21Hold op, hvor er de blomster helt utroligt smukke!
Lisbeth
28. marts 2010 at 13:09Smukke billeder – og sød historie – jeg havde det præcis som dig da jeg for sidste gang forlod min barndoms have – sammen med resten af arven røg 3 planter med i bilen – Julerosen, Sporebaldrian og Yucca Filamentosa – de dejligste minder.
anni
28. marts 2010 at 13:08Så en plante vil jeg også have! hvor er den flot, en skøn farve.
Randi
28. marts 2010 at 13:00Hvor er de smukke. Og så har de endda en historie, det gør det hele endnu bedre.
Sinja
28. marts 2010 at 12:54Det er simpelthen den smukkeste blomst, har selv tre forskellige udgaver i haven. Jeg har også været ude at nyde dem. Jeg kæmper dog med at den hvide udgave kun vil sætte 5 cm høje blomster – mystisk…
Men ja foråret er på vej.
Anne
28. marts 2010 at 12:53prøv lige denne hjemmeside http://www.gartnerietspiren.dk/
det gartneri er FANTASTISK (for nu at blive i x-factor termen)
og egnen der, er så smuk!!
Liselotte
28. marts 2010 at 12:29Ja, den er vakker, Solveig – og god søndag til dig også :-)
Solveig
28. marts 2010 at 12:28Åhhh, den er vakker!
God søndag!
Solklem